Viralt
Mand brugte 165.000 kr. på at blive en ulv – nu føler han sig ikke længere som et menneske
De fleste mænd slapper af med en kold bajer eller en tur i gymmet efter en lorte-dag på kontoret. Men for 32-årige Toru Ueda kræver det noget lidt mere ekstremt: Han trækker i et ultra-realistisk ulvekostume til prisen for en mindre familiebil.
Glem alt om billige fastelavnsdragter fra Fætter BR. Toru Ueda, en vejingenør fra Tokyo, har brændt svimlende tre millioner yen (ca. 165.000 danske kroner) af på at få skræddersyet det vildeste ulve-outfit, verden har set.
Og nej, han er ikke ved at blive skør, han vil bare gerne have fred.
“Jeg er fri for menneskelige relationer”
Toru har længe holdt sin identitet skjult, men nu tager han bladet (eller masken) fra munden.
Han forklarer, at han ikke render rundt på gaden og skræmmer naboerne, men derimod bruger dragten som den ultimative flugt fra hverdagens stress.
“Når jeg har mit kostume på, føler jeg mig ikke længere som et menneske,” fortæller Toru til The Times.
“Jeg er fri for menneskelige relationer. Alle former for problemer relateret til arbejde og andre ting – dem kan jeg glemme alt om.”
Zeppet Workshop
Mere end bare en udklædning
Dragten er produceret af Zeppet Workshop, et firma der normalt laver monstre og effekter til filmindustrien.
Det tog 50 dage at perfektionere pelsen, og Toru var selv med over hele processen med en tyk bog fyldt med fotos af rigtige ulve for at sikre, at hver eneste detalje sad i skabet.
“Når jeg ser mig i spejlet, ser jeg en ulv, og det rører mig dybt,” siger ingeniøren, der dog skynder sig at understrege:
“Jeg er ikke en varulv – det er et monster, og jeg er ikke et monster.”
Designet er så avanceret, at det har indbygget ventilation og specielle anordninger, så han selv kan lyne sig ind i ulvetilværelsen uden hjælp fra andre.
En voksende trend?
Tro det eller ej, så er Toru ikke den eneste. Sidste år gik en anden japaner, Toco, viralt efter at have brugt 110.000 kr. på at blive en Border Collie.
Han går endda skridtet videre og uploader videoer, hvor han sover i hundebur og bliver luftet i snor.
Firmaet Zeppet melder om massiv interesse og har allerede fået over 50 bestillinger fra privatpersoner, der drømmer om at skifte menneskelivet ud med en tilværelse som plysset rovdyr.
Læs også: