Mand døde… og kom tilbage med en guide til de 7 niveauer efter døden

Selv hvis man ikke har en spirituel tråd i sit liv, er det svært ikke at blive bare en smule nysgerrig, når nogen hævder at have “bevis” for, at døden ikke er enden. Det er netop, hvad forfatter og efterlivs-entusiast Chris Carter har kastet sig over i sin bog The Case for the Afterlife, hvor han dykker ned i en ganske særlig og lettere kuriøs fortælling om, hvad der sker efter vi takker af.

Hvem var Frederic Myers?

Før vi går helt ud i det paranormale, skal vi lige kende hovedpersonen. Frederic Myers var britisk poet og medstifter af Society for Psychical Research. En mand, der i sit eget liv interesserede sig brændende for alt fra liv efter døden til kommunikation med ånder og andre dimensioner. Myers døde i 1901, men ifølge Carter stoppede han ikke med at tale der.

Carter påstår nemlig, at Myers fortsatte sin rejse – og ikke kun i det hinsides, men også via beskeder, han eftersigende sendte tilbage til Jorden gennem forskellige medier og clairvoyante. Og det er netop ud fra disse posthume beskeder, at Carter har rekonstrueret den syvtrinsmodel, som Myers skulle have beskrevet om efterlivet.

De syv niveauer i efterlivet

Så hvad siger Myers fra det hinsides? Ifølge Carter og de formidlere, der har “modtaget” hans beskeder, er rejsen efter døden opdelt i syv niveauer – en slags åndelig stige, hvor sjælen rejser videre, afhængigt af dens udvikling.

1. Jorden

Startpunktet. Her lever vi vores liv, træffer valg, og opbygger den spirituelle “kapital”, der måske har betydning for resten af rejsen.

2. Hades – Mellemtiden

En slags astral ventesal mellem det fysiske og det åndelige. Ifølge Myers en midlertidig hvileplads, der tilpasses den enkeltes behov. Trætte sjæle hviler, mens børn nærmest smutter direkte videre.

3. Terrene imagination – Tankens virkelighed

Her bliver tingene lidt mere Matrix-agtige. En verden, hvor sjæle kan skabe deres egen virkelighed. For de gode og åbne sjæle er det et paradisisk fællesskab. For de mørkere typer? En mere dyster og ensom eksistens.

4. Eido – Første himmelske plan

Den første “rigtige” himmel, hvor farver, stemninger og følelser beskrives som noget langt ud over jordisk fatteevne. Her endte Myers selv ifølge ham.

5. The Plane of Flame

Navnet lyder dramatisk, men det handler ikke om pinsler. Det er bare her, at tingene bliver for subtile og abstrakte til virkelig at kunne forklares med menneskelig sprog – og hvor man begynder at slippe det jordiske fuldstændigt.

6. Plane of Light – Ren bevidsthed

Her er kroppen væk. Du eksisterer kun som lys og tanke, fusioneret med noget højere. Tankegangen minder lidt om østlig filosofi, hvor selvet opløses og bliver ét med det guddommelige.

7. Out-Yonder – Flugten fra det fysiske univers

Det endelige niveau – og det tætteste, man kan komme Gud. Men her er intet med skyer og glorier. Gud er ikke en gammel mand i en gylden stol, men noget så ophøjet, at vi kun gradvist kan nærme os det gennem spirituel udvikling.

Ikke din typiske himmel og helvede

Det interessante ved Myers’ efterliv er fraværet af den klassiske dommedagsstruktur. Der er ingen evig ild eller sorte porte. “Helvede” er snarere en tilstand af sindet – selvskabt og midlertidig. Og “Himlen” er en proces, ikke en belønning.

Myers – via Carter – gør klart, at dette ikke er noget, man “får” efter døden, men noget man skal vokse ind i. Der er ikke tale om religion, men en rejse.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.