Magasinet M!

Mand forsøger at blive spist af kæmpe anakonda

Jeps, du læste rigtigt. Vi håber ikke den stakkels slange fik maden galt i halsen.

Foto: Discovery Channel  - Mand forsøger at blive spist af kæmpe anakonda Foto: Discovery Channel

Paul Rosolie har dedikeret sin karriere til at studere den grønne anakonda, verdens største og stærkeste slange, og er ydermere specialist i den peruvianske regnskov, som er den grønne anakondas naturlige miljø. Måske, der er tale om den her?

Sidste sommer udførte Paul en ekspedition til et skjult område dybt inde i Amazonas jungle kaldet 'den flydende skov', som er et af de eneste naturlige miljøer, hvor man kan studere de majestætiske slanger. På ekspeditionen var Rosolie meget tæt på at fange, hvad han mente var verdens største anakonda - et 7-8 meter langt monstrum. I 'Eaten Alive' gentager Paul Rosolie forsøget, og denne gang går han også efter at lade sig spise levende af slangen.

Rosolie er fast besluttet på at overleve mødet med slangen, og han har derfor fået speciallavet en beskyttelsesdragt. Dragten, der blev konstrueret i samarbejde mellem Paul Rosolie og hans hold af specialister, blev i ligeså høj grad bygget til at beskytte slangen som Paul. Det hidtil største 'tryk' fra en anakonda er målt til 90 psi, hvilket svarer til at have en skolebus solidt plantet på brystkassen. Og eftersom de enorme slanger netop er afhængige af deres evne til at 'mase' byttet, er udgangspunktet for Rosolies forsøg netop at opnå yderligere viden om anakondaens jagtadfærd, og til syvende og sidst at forstå, hvordan den bruger sine enorme kræfter:

"Jeg har set med mine egne øjne, hvordan regnskoven i Amazonas bliver ødelagt. Ødelæggelserne er så omfattende, at vi kan være den sidste generation, der reelt har mulighed for at bevare den. Folk er nødt til at vågne op og se, hvad der rent faktisk foregår - og nu sætter jeg så mit liv på spil i den sags tjeneste", siger Paul Rosolie.

Både Rosolie og anakondaen er i live og har det godt.

'Eaten Alive' vises på Discovery Channel onsdag d. 10. december kl. 22.00.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce