Viralt

Mand spiste kun rødt kød i 60 dage – her er hvad der skete med hans krop

Godt eller skidt?

Mand spiste kun rødt kød i 60 dage – her er hvad der skete med hans krop
Foto: Jake Moscato
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 25. marts 2025

Kødelskere, hold på bøfferne – YouTuberen Jake Moscato kastede sig hovedkulds ud i den hypede carnivore-diæt og levede udelukkende af rødt kød i to måneder. Resultatet? En blanding af kødkriser, kropslige transformationer og en overraskende konklusion på den ekstreme udfordring.

60 dage kun med kød – men ikke uden bump på vejen

Jake Moscato hoppede på carnivore-trenden med en ambition om at blive stærkere, sundere og komme i bedre form. Men fra dag ét ramte virkeligheden. I starten forsøgte han sig med den såkaldte “lion diet” – hvor kosten udelukkende består af rødt kød og salt. Intet andet.

Det gik dog hurtigt op for ham, at det ikke var helt så let som planlagt. En ferie til Californien gjorde det svært at holde fast i bøffer og steaks, og tilbage i New York fortsatte han med at falde i. Samtidig begyndte både mave og sind at reagere – med ubehag, tristhed og en stigende lede ved tanken om endnu et kødmåltid.

“Jeg var så træt af kød, at jeg overvejede at blive veganer bagefter,” indrømmer han i videoen på sin kanal.

Justeringer og gennembrud

Efter flere uger med en for rigid tilgang gik det op for Jake, at han måtte løsne lidt op, hvis han skulle gennemføre. Han justerede kosten til 95-97% rødt kød og tilføjede små mængder frugt, æg og lidt svinekød.

Det ændrede spillet. Han begyndte at føle sig bedre, både fysisk og mentalt, og fik samtidig tilsendt en pakke kvalitetskød fra Butcher Box, hvilket satte gang i madglæden igen.

Fra skeptisk til stærk

Efter knap en måned bemærkede han en overraskende ændring – pludselig duftede rødt kød “fantastisk”, og humøret blev bedre dag for dag. I løbet af anden måned steg hans energi og fokus markant, og ved dag 60 stod resultaterne lysende klare.

Efter udfordringen gik Jake til lægen for at få konkrete svar på, hvad de 60 dage havde gjort ved hans krop. Tallene taler for sig selv:

  • Muskelmasse: Op 6 pund – 2 pund ekstra på hver arm og brystet.
  • Kropsfedt: Ned fra 16% til 14,6%.
  • Vægt: Fra 208 til 202 pund.
  • Testosteron: Op fra 748 til 800.
  • Insulin: Lavt niveau.
  • Jernniveau: Fordoblet.

Jake opsummerer selv: “Jeg fik virkelig skåret kroppen, musklerne voksede, og alle mine blodprøver viste sunde resultater.”

Carnivore med måde

Selvom diæten ikke var uden udfordringer – både fysisk og mentalt – viste hans tilpasning, at selv ekstreme trends kan fungere, når man finder sin egen balance.

Så er du fristet af carnivore-dillen? Måske er takeaway’en her, at selv kød kan trænge til et drys frugt og æg for at få maskineriet til at køre optimalt.

Diddy vinder sjælden sejr i retten – dommer afviser en række tunge anklager i højprofileret sag

Læs også: Diddy vinder sjælden sejr i retten – dommer afviser en række tunge anklager i højprofileret sag

Hawk Tuah-pigen vender dramatisk tilbage til SoMe efter kryptoskandale

Læs også: Hawk Tuah-pigen vender dramatisk tilbage til SoMe efter kryptoskandale