Underholdning

Ømands inviterer til årets bacon-middag med 26 specialøl og 14 baconretter

Hvem skal være din plus 1?

Ømands inviterer til årets bacon-middag med 26 specialøl og 14 baconretter
Foto: Ømands
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 12. august 2024

Ømands har i årevis været leverandør af noget af landets bedste bacon – alt fra konventionel gris til vildsvin. Enormt smagfuldt, lækkert og et af de tidspunkter, hvor man har svært ved at gå tilbage til kølediskens slatne strimler igen.

Det er vanedannende – og til jer, der endnu ikke har haft fornøjelsen af at smage Ømands Bacon, kan I nu sætte kryds i kalenderen til årets Bacon-begivenhed.

D. 16. november som en slags pre-julefrokost inviterer Ømands til en legendarisk langbordsmiddag, hvor bacon og øl er i fokus.

De har nemlig allieret sig med Oelelsker, en lokal øl-pusher med øl-abonnement, der hver måned udvælger de lækreste bryg fra nær og fjern.

En lidt over 6-timers tour de force i Ømands helligste bacon-gemakker, hvor man fra 16.30 til midnat vil få præsenteret hele 24 specialøl til middagen.

Og maden? såmænd bare 14 baconretter skræddersyet til begivenheden af Allan ham selv fra Ømands. 

Nå ja – skulle du blive mere tørstig, kommer Ebeltoft Gårdbryggeri og serverer fri fadøl hele aftenen. 

Skal du have en billet? Så skal du være hurtig – der er kun 24 pladser. Tjek det ud lige her.

Herunder kan du se menuen for aftenen:

Skumfidus med karamelbacon

Baconista som slider

Tatar à la Cold Hand Winery med sprød bacon

Philly Cheese Steak med hårdt modnet bacon

Hot Dog Special med blødstegt bacon

Svampecreme med rosmarinbacon

Jomfruhummer og bisque med pebermixbacon

Gedeost med vildsvinebacon modnet på ben

Røget cheddar med canadian bacon

Luftige oksekugler med fennikelbacon

Luftige kyllingekugler med timutbacon

Karamelliseret gulerod med bacontern

Luftige pandekager med appelsinbacon

Et kig indenfor i Universal Orlandos nye ruminspirerede hotel: Stella Nova Resort

Læs også: Et kig indenfor i Universal Orlandos nye ruminspirerede hotel: Stella Nova Resort

Alt vi ved om Trumps $500 milliarder AI-projekt støttet af amerikanske teknologigiganter

Læs også: Alt vi ved om Trumps $500 milliarder AI-projekt støttet af amerikanske teknologigiganter

Underholdning

Se flere artikler