Magasinet M!

Mareridt: 10.000 hvepse flyttede ind og lavede et hvepsebo fra helvede

En meter i diameter var det enorme hvepsebo, som en gruppe skadedyrsbekæmpere fandt i et hus i England. Skal du lige have tjekket loftet?

Mareridt: 10.000 hvepse flyttede ind og lavede et hvepsebo fra helvede

En enkelt agressiv hveps, der har lusket sig indenfor, er som regel nok til at få de fleste til at gå mere eller mindre i panik. Men forestil dig så, at du støder på et hvepsebo med op mod 10.000 hvepse!?

Det var virkeligheden for en familie i den engelske by Corby, der netop havde købt sig et nyt hus. Her skulle nogle skadedyrsbekæmpere tage sig af et problem med borebiller, da de stødte på en langt større udfordring, det skriver BBC.

På loftet fandt de nemlig et hvepsebo, der målte en hel meter i diameter og har været hjem for omkring 10.000 hvepse. 

Hvepsene havde bygget det imponerende hjem i løbet af nogle år, hvor huset havde stået tomt, og dermed har de haft frit spil til at bygge det gigantiske bo.

Heldigvis for skadedyrsbekæmperne (og hvepsene) nåede de mange tusinde hvepse at forlade det kæmpestore bo, inden det skulle fjernes. Dermed kunne boet blive pillet ned uden modstand fra 10.000 rasende hvepse. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce