Mark O. Madsen kører stort dansk MMA-show i stilling
The Olympian har annonceret sit nye karrieremål
Mark "The Olympian" O. Madsen har haft en flot karriere indenfor kampsport - først som wrestler, en disciplin han indkasserede en OL-sølvmedalje for i Rio tilbage i 2016, og siden som MMA-fighter, hvor han først deltog i Cage Warriors, inden han i 2019 blev optaget i UFC.
I Januar 2024 annoncerede han sin pension som udøvende MMA-kæmper. Øv-dag. Men nu er der godt nyt:
Mandag den 17. juni 2024, annoncerede Mark sit næste træk: Et nyt europæisk Mixed Martial Arts mesterskab, med navnet Dominance Fighting Championship - eller DFC.
Mark melder ud at visionen er "At skabe Europas version af UFC ved at tiltrække de bedste free agents worldwide og skabe elektriske og engagerede kampe."
For at kickstarte mesterskabet slår Dominance Fighting Championship og Mark dørene op til et stort show i KB Hallen den 21. september 2024.
Vi følger op på historien som den udvikler sig.