Martin Kampmann - The Hitman

Stemningen i Bell Centre i canadiske Montreal er på kogepunktet. Et rødligt lys falder på de cirka 16.000 ellevilde MMA-fans på tilskuerpladserne, der laver en øredøvende larm, da speakeren i det ottekantede jernbur annoncerer de to fightere. Martin "The Hitman" Kampmann og Johny "Big Rick" Hendricks. Det er den 17. november 2012 og de to MMA-kæmpere står overfor deres karrieres vigtigste kamp. Vinderen står til et titelopgør i UFC mod Georges St. Pierre. En kassekamp, der er millioner værd.

Det er en kamp som Martin Kampmann har arbejdet sig frem mod - ikke kun gennem 10 år som professionel MMA-fighter - men lige siden han var barn og øvede slag og spark foran spejlet hjemme i Aarhus: "Jeg så masser af Bruce Lee-film og Jean-Claude Van Damme-film som knægt, og så syntes jeg, at det kunne være sejt at lære at lave flyvespark og den slags. Jeg havde en onkel, der havde sort bælte i karate, så det begyndte jeg til," forklarer han.

SPRINGET TIL MMA
I det blå hjørne står århusianske Martin Kampmann med et stålsat blik i øjnene, mens han går frem og tilbage. Han varmer op med knæløft og spark ud i luften. Da speakeren præsenterer ham, vender han sig mod sin modstander, mens han snurrer højre hånd rundt i en aggressiv bevægelse, før han løfter en finger mod taget. 

Martin Kampmanns fascination af kampsport stoppede ikke ved karate. I teenageårene gik turen videre til kickboksning, thaiboksning og almindelig boksning - og med rigtige kampe i de to sidstnævnte. Men det skulle være vildere: "Jeg begyndte at gå til streetfighting, som er en blanding af forskellige former for kampsport. Det er faktisk nogenlunde det samme som MMA. Og så begyndte jeg at få kampe i submission wrestling, hvor det kun gælder om at vinde på submissions, som betyder underkastelse. Det er en form for brydning faktisk, hvor det gælder om at fange modstanderen i benlåse eller strangulering." 

Ved at prøve sig af i de mange stilarter på den hårde måde havde Martin Kampmann sat sig selv i position til at tage det næste skridt; Mixed Martial Arts. I starten af 2000'erne var det for alvor en sport, der var på vej frem, og efter et par amatørkampe fik han sin første professionelle kamp på hjemmebane ved et stævne i Aarhus. Den vandt han i første runde.

TUREN TIL VEGAS
Kampens dommer, den 193 cm. høje og 134 kilo tunge Dan Miragliotta, kalder de to fightere ind til ringens midte. The Hitman stirrer - uden at blinke - ind i sin modstanders onde blik. Han kender den sortskæggede texaner fra træningslokalerne, hvor han har givet ham tæsk mange gange. Kampmann er et par centimeter højere end Big Rick, men de vejede ind på præcis samme vægt dagen før. Fredricks har en karriere som bryder bag sig, men det er hans venstre arm, der er farlig. I forrige kamp tog det ham kun 12 sekunder, før han havde slået sin modstander i gulvet med den.

Efter sejren i Århus kæmpede Martin Kampmann otte gange professionelt på europæisk grund, før han fik muligheden for at prøve sig af på den største scene. Professionel MMA i USA.

"Jeg tog til USA i min sommerferie fra studierne i 2006 for at træne i Las Vegas, og jeg håbede på, at jeg kunne få en kamp derovre. Jeg fik så muligheden for at kæmpe ved et show under forbundet WFA, fordi de havde et afbud. Der var en, der blev skadet, så jeg trådte til med to dages varsel. Jeg gjorde det godt og vandt over en mexicaner, der hedder Edwin Aguilar. De havde vist håbet på, at jeg bare kunne komme ind og få nogle tæsk, men jeg slog ham på en teknisk knockout i første runde."

UFC VIL SE MERE
Klokken lyder, og de to kæmpere nærmer sig forsigtigt hinanden. Kampmann starter aggressivt med to spark mod Fredricks hoved med sin højrefod. Den et år yngre modstander er tilbageholdende, mens han danser rundt i den store oktogon med en hånd hævet til parader.

Den klare sejr fik det største MMA-forbund i verden UFC til at løfte øjenbrynene. Og smide en kontrakt med lovning på tre kampe i deres regi foran Martin, som ikke tøvede. Han nåede at udkæmpe en af kampene, inden han skulle hjem til studierne i Danmark. Den vandt han også. Han forlængede sin efterårsferie fra ingeniør- og businesslederstudierne, så han kunne komme til USA for at opfylde kamp nummer to i sin kontrakt. Endnu en gang skulle der ikke mere end en enkelt runde til, før Martin Kampmanns modstander havde fået nok. Det fik Martin til at tage en beslutning. Han besluttede at flytte til USA og forfølge den voldsomme sport 100 procent. Han gjorde semesteret færdig og flyttede til Las Vegas i 2007. 

BLODIG HOBBY
Der er gået 20 sekunder, da Hendricks første gang angriber med sin frygtede venstre hammer. Kampmann træder lynhurtigt fire skridt tilbage og træder mod højre for at undgå de tre hurtige slag, der kommer mod ham. Publikum giver et gisp fra sig, før enkelte skriger nogle utydelige kampråb ned mod ringen. 

Men hvad får en 25-årig mand til at opgive studierne for at tage til Las Vegas og gøre det til at en karriere at blive slået til plukfisk? Eller slå andre til plukfisk? "For mig er det en sport. Jeg elsker den daglige træning og arbejdet med at blive bedre. Og jeg kan godt lide at gå ind og teste mine færdigheder mod de bedste i verden. Jeg er et konkurrencemenneske, og jeg gør det for at vinde."

Men der er jo mange andre fredelige sportsgrene, hvor man kan vinde. Hvorfor lige det her?

"Fordi jeg elsker sporten, og jeg elsker at træne. Det startede som en hobby, og så har jeg så været så heldig at kunne gøre min hobby til min levevej. Det er de færreste mennesker, der kan leve af det."

DEN VILDESTE KAMP
I 20 sekunder står de to boksere og jabber lidt til hinanden. De har tydeligvis respekt for den andens slag og spark - og de vil for alt i verden ikke lade modstanderen komme tæt på kroppen. Efter 43 sekunder satser Martin Kampmann og prøver at sætte et hårdt spark ind mod Fredricks ribben. Meget mere husker han formentlig ikke.

Succesen fortsatte for århusianeren, selv om han nu stod i den hårdeste og mest frygtindgydende af alle MMA-arenaer. Og overfor de hårdeste modstandere i sporten. Fire af de næste fem kampe blev også vundet. Det gav ham chancen mod en af de store drenge i UFC, Carlos Condit. Hans største opgør indtil videre og en af de kampe, han husker tilbage på som en af de vildeste og bedste: "Jeg havde en god, hård kamp mod Carlos Condit. Jeg skulle virkelig grave dybt i mig selv for at fortsætte. Jeg var dødtræt, og han blev ved med at kæmpe, så jeg måtte også blive ved med at kæmpe. Jeg kunne mærke, at det trak på kondien - og så blev jeg også prikket i øjet ved et uheld, så jeg havde svært ved at se". Alligevel vandt Martin Kampmann en snæver sejr på point.

VILDE BONUSORDNINGER
Martin Kampmanns spark ryster ikke Fredrick, og så snart danskerens ben igen har ramt gulvet, farer Fredrick fremad. Med et slag med højrehånden fjerner han Kampmanns parader foran ansigtet - og lynhurtigt følger han op med et venstre stød, der sidder perfekt på kæben af The Hitman. Kampmanns hoved rykker hurtigt bagud, mens kroppen nærmest følger efter i slowmotion. Et splitsekund senere er Big Rick over sin groggy modstander. Han banker et slag mere ind, før dommeren skubber ham væk. Kampmann bliver liggende.

En af grundene til at Martin Kampmann flyttede til Las Vegas var pengene. Hvis man vil leve af Mixed Martial Arts skal man til USA. Det er også lykkedes, selv om han må være sparsommelig af og til: "Der er ikke lige så gode penge som i boksning, men dem, der tjener rigtig godt - for eksempel ham der er mester i min vægtklasse (Georges St. Pierre, red.) - han tjener en del millioner dollars per kamp. Jeg er desværre ikke oppe i de lag, men jeg tjener godt nok til at kunne leve af det - og jeg tjener godt nok til, at kunne forsørge min familie og bo godt. Vi mangler ikke noget, men selvfølgelig vil jeg gerne tjene mere. Dem, der tjener mange penge på det, er dem, som får procenter af pay-per-view. Jeg tjener kun penge på kampe og på sponsorater, så det er noget med at bruge sine penge fornuftigt."

Men i hvilket lønlag ligger du. Er du over en million per kamp?

"I kroner kan vi godt komme op i de lag, hvis det går godt, men det svinger meget, fordi lønningerne per kamp er afhængige af, om du vinder - og hvordan du vinder. Jeg tjener væsentlig flere penge, når jeg vinder, end når jeg taber. Og så er der forskellige bonusordninger, hvor du kan få ekstra penge for knockout of the night eller submission of the night. Så kan det for eksempel være en bonus på 70.000 dollars oveni." 

SKUFFELSEN
Decibelniveauet når jetmotor-level, men det ænser Martin Kampmann knap nok, mens han står og svajer foran stævnelægen. Imens springer Fredricks op på jernhegnet og omfavner sine trænere i en vild jubelscene. Kampmann står bare og kigger ned i jorden, men da han et kort sekund løfter blikket, kan man læse én følelse i hans øjne. Skuffelse.

Siden kampen mod Johny Hendricks har Martin Kampmann kæmpet med et par drilske skader, som han gerne vil have styr på. Derfor har han heller ikke planlagt en ny kamp endnu. Men han har ikke givet op: "Målet er selvfølgelig, at jeg helst skulle vinde resten af mine kampe. Det er desværre nemmere sagt end gjort. Men nu starter vi på et nyt år, og så kan jeg forhåbentlig få bygget en ny winstreak op og så komme tilbage og få lov at kæmpe om titlen. Det er jo det, der er mit ultimative mål."

Du er 30 år nu, og det er jo en hård sport. Hvor længe kan man blive ved med det her? 

"Det er helt sikkert en hård sport, men jeg har tænkt mig at blive ved, så længe, jeg synes, det er sjovt og så længe jeg nyder at træne. Der er nogle, der er oppe i fyrrerne, der kæmper. Også på højt niveau. Du kan komme langt på at have rutine."

Martin Kampmann er ikke en fyr, der giver op. Og når man mener, at det gør mere ondt på stoltheden end på kroppen og knoglerne at blive gennemtæsket i en jernring, så er ens vilje til at bide smerten i sig på et niveau, der gør, at man tror på Martin, når han siger, at han stadig tror på titelkampen i verdens mest ekstreme kampsport.