Martin Schmidt dykker ned i det mandlige venskab: “Vi taler for lidt om det, der virkelig betyder noget”

“Jeg tror, vi mænd taler for lidt om det, der egentlig betyder noget.”

Martin Schmidt læner sig tilbage i stolen, som om sætningen har ligget klar længe. Ikke som en provokation, men mere som en konstatering. Med romanen Urfugle har den rutinerede instruktør og forfatter kastet sig over noget, der føles både lavmælt og ret præcist timet: det mandlige venskab, når det bliver alvor.

Historien kredser om tre mænd, der i 24 år har rejst Norden tyndt sammen. Væk fra hverdag, familie og ansvar. Ud i skove, vidder og stilhed. “Det er jo der, tingene får lov til at komme frem,” som Schmidt selv formulerer det. Samtalerne, der normalt drukner i logistik og pligter, får pludselig plads.

Men Urfugle er ikke bare endnu en fortælling om mandehørm og lejrbål. Tværtimod. Da den ene af de tre mænd bliver uhelbredeligt syg, ændrer dynamikken sig. Den sidste tur bliver netop det: den sidste. Og valget om at tage afsted med vennerne frem for at blive hos familien, åbner for noget langt mere komplekst.

“Det er ikke et fravalg af kærlighed,” siger Schmidt. “Det er et tilvalg af en anden slags kærlighed.”

Når mænd taler sammen

Der er noget befriende uprætentiøst over den måde, Schmidt taler om mænd på. Ikke som stereotype figurer, men som mennesker i bevægelse. “Vi har været vant til nogle roller, som ikke længere er så faste,” forklarer han. “Og så opstår der et tomrum, hvor man lige skal finde ud af, hvem man er.”

Urfugle bevæger sig direkte ind i det rum. Ikke med løftede pegefingre, men med nysgerrighed. Hvad taler mænd egentlig om, når de er alene? Hvad undgår de? Og hvad sker der, når tiden pludselig er knap?

“Det er jo ikke, fordi vi ikke har følelser,” siger Schmidt med et skævt smil. “Vi er bare ikke altid lige gode til at få dem ud over rampen.”

Romanens titel er i sig selv en metafor. Urfuglen, som for længst er forsvundet fra den danske natur, bliver et billede på noget skrøbeligt og måske lidt glemt. Noget, der engang var der, men som kræver opmærksomhed for ikke at forsvinde helt.

Fra kamera til roman

Martin Schmidt har en lang karriere bag sig som instruktør på både film og tv. Rejseholdet, Ørnen, Nikolaj & Julie og Jul i Valhal er bare nogle af de titler, der har været med til at definere dansk tv gennem årtier. Men med Urfugle er det tydeligt, at han har fundet en anden rytme.

“Som instruktør arbejder du hele tiden med andres ord. Her er det mine egne,” siger han.

Det mærkes i sproget, der har en ro og en eftertænksomhed, som passer til historien. Det er ikke en bog, der råber højt, men en, der insisterer på at blive hørt alligevel.

Samtidig lander den midt i en tid, hvor kønsdebatten ofte bliver polariseret. Schmidt ser ikke Urfugle som et modsvar, men som et supplement.

“Det handler ikke om at tage plads fra nogen,” siger han. “Det handler om at give plads til flere nuancer.”

Og måske er det netop det, der gør fortællingen vedkommende. Ikke fordi den forsøger at definere, hvad en mand er, men fordi den tør stille spørgsmålet.

Du kan fange et eksemplar af bogen lige her.