Magasinet M!

Marvel-abstinenser? Første trailer til Loki-serien er lige landet!

Loki er ude på ballade igen.

Der har desværre ikke været meget Marvel at hygge med i år 2020, men heldigvis er der stadigvæk utrolig, utrolig meget på plakaten til fremtiden.

Den seneste i rækken til at smide lidt brænde på hype-bålet er den kommende Disney+-serie Loki.

Her følger vi de eskapader, som sker efter Lokis flugt i Avengers: Endgame.

Den nye trailer viser Loki lande et fremmed sted, hvor han bliver hentet ind af noget, der går under navet TVA.

Højest sandsynligt er det Time Variance Authority, som i tegneserierne minder lidt om bureauet i Umbrella Academy-serien, hvor et agentur overvåger de forskellige virkeligheder i det evigt voksende multivers.

Og så ser vi ham også i en version af New York City, hvor Avengers-tårnet er smadret - og så udfordrer han også lige Thor og Heimdal til en runde mere.

Det bliver episk.

Se traileren herunder - serien kommer til Disney+ maj 2021.

Se i mellemtiden alle de andre Marvel-film i ventetiden lige her - Marvel-maraton!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce