Marveldirektør bekræfter: Tom Hollands Spider-Man vender ikke tilbage i MCU
Ærgeligt som bare fanden.
Tom Holland pustede nyt liv i Spider-Man-skikkelsen, som mange fans mente, var den hidtil bedste præstation af den netsvingende superhelt på det store lærred.
Desværre kunne Sony, Marvel og Disney igen ikke blive enige om, hvordan fremtidige film skulle skrues sammen finansielt.
Og nu er det officielt - Hollands Spider-Man vender ikke tilbage til MCU.
Læs også: Se hvad Marvel har i spil til Fase 4
Både Kevin Feige og Tom Holland bekræftede Marvel-nyheden til Disneys D23-expo.
Heldigvis var Tom Holland ikke så slået ud af situationen:
"Vi har lavet fem fantastiske film (Civil War, Homecoming, Infinity War, Endgame og Far From Home, red.) , og det har været fem fantastiske år. Hvem ved, hvad fremtiden bringer? Det eneste jeg ved, er, at jeg vil fortsætte med at spille Spider-Man og nyde livet."
Hvortil han kommenterede:
"Spider-Mans fremtid bliver anderledes, men vil stadigvæk være fantastisk og underholdende - vi skal nok finde nye måder at gøre den endnu vildere."
Splittet i rettighederne betyder helt enkelt - Tom Hollands Spider-Man kan ikke optræde i fremtidige MCU-film, og samtidig kan karakterer fra MCU-universet heller ikke joine hans solofilm.
Feige kommenterede også på sagen:
"Det var en drøm, jeg aldrig troede, ville ske. Det var aldrig meningen, det skulle fortsætte for evigt. Vi vidste, at det var begrænset, hvor længe vi kunne gøre det her - og vi fortalte den historie, vi ønskede at fortælle. Det vil jeg altid være taknemmelig for."
Læs også: Derfor havde Captain Marvel så lidt skærmtid i Avengers: Endgame