Marvels fremtid efter Endgame byder på 3 film om året i 2020-2022: her er de kommende superheltefilm
Der er masser af ting tilbage i godteposen hos Marvel!
Vi ved allerede nu, hvilke film, som er i støbeskeen efter Endgame hos Marvel - og det lover godt i forhold til at holde franchisen i live i mange år endnu!
Vi har sagt farvel til nogle tunge spillere, men der er stadigvæk mange gamle såvel som nye ansigter, der kan bære fanen videre i Fase 4 og fremad.
Marvel har op til Endgame været utroligt sparsomme med detaljer om fremtiden i Fase 4, men vi ved en række ting.
De konkrete facts:
1) Marvel har annonceret og offentliggjort en række premieredatoer på Fase 4-Marvelfilm - deraf følgende datoer:
1. maj 2020, 31. juli 2020, 6. november 2020, 12. februar 2021, 7. maj 2021, 5. november 2021, 18. februar 2022, 6. maj 2022 og 29. juli 2022.
- derfra kan vi konkludere, at Marvel har skemalagt 3 store Marvel-film per år indtil 2022. Awesome!
2) Her er de projekter, som er blevet bekræftet
Vi ved også en håndfuld film, som er i støbeskeen allerede nu - heraf følgende:
Spider-Man: Far From Home - sidste kapitel i Fase 3, premiere d. 4. juli 2019
Black Widow-solo-film - manuskriptet er skrevet, instruktør fundet og Scarlett Johansson er klar til sin solofilm.
The Eternals - magtfulde skabninger skabt af Celestials for 5 mio. år siden. Angelina Jolie bekræftet som en hovedrolle - forventet produktionsstart september ' 19.
Black Panther 2 - Ryan Coggler, instruktøren i etteren, skal igen skrive og instruere toeren, bekræftet.
Shang-Chi - The Master of Kung Fu får æren af at være den første asiatiske MCU-superhelt. Destin Daniel Cretton skal instruere og Dave Callaham laver manuskript.
Guardians of the Galaxy Vol. 3 - James Gunn er tilbage i folden og bekræftet til at fuldføre Guardians-trilogien - produktionen starter 2020.
Mere detaljeret? = 7 film du skal glæde dig til efter Avengers: Endgame
3) Rygteprojekter i spil
Doctor Strange 2 - ingen bekræftelse, men det forlyder, at produktionen går i gang i 2020 med Scott Derricksson tilbage i instruktørstolen og selvfølgelig Cumberbatch som Stephen Strange.
Ant-Man 3 - Peyton Reed har bekræftet, at han utrolig gerne vil lave en tredje myremandefilm - og Michael Douglas og luftet tanken om en potentiel prequel, måske med fokus på Hank Pyms unge dage.
Thor 4 (Ragnarok 2): Taika Waititi og Chris Hemsworth er interesserede i at lave en efterfølger til den populære Thor 3. En af medskuespillerne, Tessa Thompson, har efter sigende udtrykt i et interview, at en pitch til Thor 4 er i spil.
Captain Marvel - trods en hård medfart diskuteres en toer allerede. Og her forventes der at blive introduceret den første muslimske superhelt i form af Ms. Marvel.
Så læn du dig bare tilbage og glæd dig til flere Marvel-oplevelser i fremtiden!