Magasinet M!

Med denne øl kan du både blive stiv og bevare din six-pack

Fitness-freaks må sidde og klappe i hænderne lige nu. For nu kan de nemlig få en protein-holdig øl, der ikke giver ølmave, men som du stadig kan blive fuld af.

Der er intet bedre efter en veloverstået træning end at drikke en kold øl. Det kan dog i mange tilfælde medføre dårlig samvittighed, for hvorfor har du brugt to timer på at forbrænde kalorier, hvis du indtager det samme antal, når du er færdig? 

Hvis det er problem, du kan nikke genkendende til, så har vi gode nyheder til dig. For nu har det engelske firma Muscle Food skabt øllen til fitnessfreaks: Barbell Brew.

Det skriver engelske The Mirror.

ANNONCE
Med denne øl kan du både blive stiv og bevare din six-pack

Selvom alkoholprocenten på 3,6% ikke er høj, er det stadig akkurat nok til at blive fuld af. Desuden har den udover det mange andre fordele. Øllen indeholder nemlig hele 21,8 gram protein, hvilket er det samme som en fedtfattig bøf, der er under 100 kalorier pr. flaske, og så er den glutenfri. Til sammenligning indeholder en almindelig øl 1,6 gram protein og 154 kalorier.

Med denne høj-protein-øl får begrebet ølvom altså en helt ny betydning, i det at det bliver lettere end nogensinde at få oparbejdet nogle vilde abs.

"At leve sundt kan være svært - især hvis du kan lide at gå ud med dine venner. Men vores proteinholdige alternativ betyder nu, at du kan nyde en øl uden at føle dig skyldig, siger Muscle Foods Darren Beale til The Mirror og fortsætter:

"Vores gennemarbejdede smagstests har sikret, at den smager ligesom andre populær ølmærker, men indeholder altså 85% færre kulhydrater og 33% færre kalorier end disse. Aldrig nogensinde før har nogen haft held til at hævde, at det at drikke en six-pack vil hjælpe dig med at få en six-pack. Vi er derfor glade for endelig at kunne sige, at vi har opnået dette."

Men lige for at slå det fast, er det ikke nødvendigvis for mange øl, men for mange kalorier, der giver en stor mave. Alkohol ser dog ud til at kunne associeres til fedt på mavesektionen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt