Medal of Honor vender tilbage som virtual reality med multiplayer
Den gode gamle shooter vender tilbage
Vi kan ikke være de eneste der har varme minder om Medal of Honor fra back in the days. Shooteren var i en årrække datiden "Call of Duty", før Call of Duty rigtig blev det - men på det seneste har det ikke været så spændende.
Men lige om lidt sker der noget spændende - især hvis man er til Virtual Reality.
Medal of Honor: Above and Beyond er nemlig på vej til VR via Oculus, og her taler vi ikke bare en single-player demo: Det bliver muligt at spille multiplayer i skidtet - og her er traileren der demonstrerer det:
Medal of Honor VR multiplayer
Above and Beyond byder på klassiske multiplayer-modes som deathmatch, team deathmatch og domination - men tilføjer også deres take på "King of the Hill"; Blast Radius.
Medal of Honor: Above and Beyond udkommer den 11. december til Oculus Rift og Quest - og bliver også tilgængeligt til udvalgte headsets via Steam Virtual Reality.