Menneskers penisstørrelse er steget – men det er ikke nødvendigvis godt nyt

Menneskers penisstørrelse har over de sidste årtier oplevet en bemærkelsesværdig stigning, men forskere advarer om, at det måske ikke er så positivt, som det lyder. En ny global undersøgelse afslører, at den gennemsnitlige erigerede penis er blevet markant længere – men bag denne udvikling kan der gemme sig potentielle sundhedsproblemer.

Læs også: Disse popstjerner vender sig mod OnlyFans: Sælger billeder af fødder og bagdele som side hustle

En markant stigning

Forskerholdet bag undersøgelsen analyserede data fra 55.761 mænd fra 1942 til 2021 og fandt, at længden på en slap penis ikke har ændret sig væsentligt. Men den gennemsnitlige erigerede penis er vokset fra 4,8 tommer (12,2 cm) i 1990’erne til 6 tommer (15,2 cm) i dag – en stigning på hele 24 % på blot tre årtier.

For at sikre pålidelighed inkluderede undersøgelsen kun målinger foretaget af professionelle undersøgere og undlod selvrapporterede data, som kan være upræcise.

“Erektil længde steg signifikant over tid på tværs af regioner og aldersgrupper,” konkluderede forskerne.

Hvorfor er det sket – og er det en god ting?

Michael Eisenberg, professor i urologi ved Stanford Medicine og hovedforsker bag studiet, mener, at kemisk eksponering kan spille en væsentlig rolle. Endokrine forstyrrende kemikalier, som findes i pesticider, hygiejneprodukter og vores kost, kan påvirke hormonbalancen og derved bidrage til ændringer i genital udvikling.

Eisenberg forklarede:

“Kemikalier i vores miljø og kost kan påvirke vores hormonsystemer. Det samme fænomen er blevet sat i forbindelse med, at børn går tidligere i puberteten, hvilket også kan påvirke kønsorganernes udvikling.”

Forskerne har også observeret en generel nedgang i mænds reproduktive sundhed, herunder faldende sædkvalitet, og overvejede, hvordan disse tendenser kunne påvirke penisstørrelse. Eisenberg udtrykte overraskelse over resultaterne, da han oprindeligt havde forventet, at penisstørrelsen ville falde, ikke stige.

Hvilke konsekvenser kan det have?

Selvom en stigning i gennemsnitsstørrelsen måske lyder positiv, rejser det spørgsmål om, hvilke andre ændringer der sker i kroppen. Hormonal ubalance kan have uforudsigelige effekter på sundheden, herunder på forplantningsevne og generel hormonel stabilitet.

Derudover tyder tidligere forskning på, at tidlig pubertet – delvist forårsaget af kemisk eksponering – kan have langsigtede konsekvenser for sundhed og vækst.

Hvad betyder det for fremtiden?

Denne udvikling fremhæver behovet for yderligere forskning i, hvordan miljøet og kemikalier påvirker menneskekroppen. Eisenberg og hans team opfordrer til større fokus på regulering af kemikalier, der kan påvirke hormonbalancen.

For nu står vi over for en fascinerende, men potentielt bekymrende udvikling i menneskets biologiske historie – en, der fortsat kræver dybere forståelse og handling.