Magasinet M!

MI6 på udkig efter virkelighedens James Bond: Her er kravene du skal opfylde

Desværre for os vender MI6 ikke rigtig snuden vores vej

Hvis du render rundt med en hemmelig agent i maven, har du nu muligheden for at komme i betragtning. Den britiske efterretningstjeneste, MI6, skal i 2020 have øget deres personale med 1000 mand, skriver BBC Newsnight.

Den store forøgelse sker grundet den store udvikling af vores teknologi og internet. Desværre for os har MI6 en række krav, som skal opfyldes, hvis du har planer om at komme i betragtning. Et af dem er, at du skal være britisk statsborger og gerne have været det i mere end 10 år. Jep, det er en ærgerlig melding. Vi har kigget nærmere alle kravene og listet dem herunder.

Din nationalitet

Da det er en britisk efterretningstjeneste, skal du være britisk statsborger. Jo længere tid du har været britisk statsborger, jo nemmere har du ved at komme i betragtning. Udover det skal minimum en af dine forældre være britiske statsborgere og samtidig have britiske rødder.

Har du et dobbelt-statsborgerskab, vil du i så fald være nødt til at opgive det ikke-britiske, før du kan takke ja til en eventuel stilling. 

Din medicinal-historik

Som en del af din ansøgning vil du skulle gennemgå et lægetjek, hvor dit helbred vil blive undersøgt. Derudover skal du klare en narko-test, og din ansøgning vil blive smidt i papirkurven prompte, hvis du har:

  • Brugt et klasse A euroforiserende stof (ecstacy eller kokain fx) inden for de sidste 12 måneder.
  • Brugt et klasse B/C euroforiserende stof (amfetamin, hash, ketamin) inden for de sidste 6 måneder.
ANNONCE

Du skal sikkerhedsgodkendes

For at få adgang til "hemmeligt materiale" skal du have øverste form for sikkerhedsgodkendelse, hvor du skal igennem disse steps:

  • Gennemgå et sikkerhedsgodkendt spørgeskema
  • Aflevere identitetsdokumenter og arbejds- og uddannelsesreferencer
  • Give adgang til straffeattest - både fra ind- og udland
  • Gennemgå et kreditoplysningstjek
  • Udfylde et finansielt spørgeskema
  • Give adgang til gennemgang af dine personlige finanser
  • Give adgang til, at alle dine tidligere referencer kan blive interviewet

Som du nok kan se, er det ikke bare sådan ligetil at komme i betragtning som den næste agent 007. Der er en del krav at opfylde, hvilket er helt forståeligt, hvis du skal arbejde i en hemmelig organisation.

Min ansøgning bliver nok kasseret ved første punkt, eftersom jeg ikke er britisk statsborger, men hvor intet vover, intet vinder. Jeg kan jo være så heldig at ende ud med en af de sprøde Bond-babes

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce