Magasinet M!

Michael Keaton gav ikke en f**k for aflyst Batgirl-film: "Sjov oplevelse, stor fed lønseddel"

Nyt interview kaster lys over OG-Batmans holdning til DCs aflysning.

Kan du huske, da DC Comics ud af det blå aflyste den famøse Batgirl-film - selvom den var færdig?

Beslutningen vakte stor opsigt blandt både fans og nogle af filmens medvirkende. Mange fandt det uforståeligt, at en næsten færdig film blev skrottet på så drastisk vis. Men en person, der ikke lod sig mærke af kontroversen, var Michael Keaton selv. Da han blev spurgt, om han var skuffet over, at publikum aldrig ville få at se hans tilbagevenden som Batman, svarede skuespilleren afslappet: "Nej, det rørte mig ikke på den ene eller anden måde."

I et nyligt interview med GQ åbnede Michael Keaton op om sin rolle som Batman i Warner Brothers' nu aflyste Batgirl-film – en film, som publikum aldrig vil få at se. Keaton, som genoptog sin ikoniske rolle som Bruce Wayne i Batgirl, delte sin noget afslappede reaktion på den kontroversielle beslutning.

Keaton, der gennem sin karriere har været kendt for sin jordnære og pragmatiske tilgang til skuespillet, nævnte desuden, at han så det som en "en oplevelse og fin løncheck." Mens han sagde dette, bemærkede journalisten, at Keaton gnubbede fingrene sammen i den universelle gestus for penge.

Batgirl, med Leslie Grace i hovedrollen som titelkarakteren og Brendan Fraser som den skurkagtige Firefly, var sat til at få premiere på streamingtjenesten Max i 2022. Filmen blev instrueret af det dynamiske makkerpar Adil El Arbi og Bilall Fallah, der også stod bag de to seneste Bad Boys-film. Men i en hidtil uset beslutning valgte Warner Bros. at trække stikket på filmen fuldstændigt, selvom den var færdigproduceret.

Han bakker dog op om skaberne af filmen: 

"Jeg kan godt lide de drenge. De er flinke fyre. Jeg håber, de får succes, og jeg tror, de følte sig meget dårligt tilpas med situationen, og det gjorde mig ked af det."

Men for Keaton selv var der ingen tvivl: "Mig? Jeg er er ok.," afsluttede han med et skuldertræk.

Baggrunden for aflysningen af Batgirl har været genstand for megen spekulation. Flere rapporter har peget på, at beslutningen blev truffet på baggrund af negative reaktioner fra testvisninger og interne diskussioner om filmens kvalitet. Ifølge Variety mente Warner Bros.' ledelse, at filmen hverken var stor nok til en biografpremiere eller lille nok til en streamingudgivelse. I sidste ende valgte de at skrinlægge filmen og tage et skattetab som den mest "økonomisk fornuftige" løsning.

ANNONCE
Del

Seneste nyt