Værsgo’: Moden fra M! 182 – fra os til dig.
Diesel
Pift dit kluns op med en pæn blazer, der passer til både hverdag og fest. Men især fest. Skulle du gå kold på vej hjem fra byen, kan denne frække sag nemlig satens holde dig varm, så længe temperaturen ikke ryger under frysepunktet.
Dosh
Disse vandafvisende punge fra Dosh er udviklet, designet og produceret i Australien, hvor det ironisk nok næsten aldrig regner. De er både praktiske og lavet i et nytænkende design.
We gusta!
Pris: 499 kr.
Lacoste dunjakke
Koldt udenfor? Så er det måske fordi, årstiden siger vinter. Derfor skal du hoppe i denne dejligt varme dunjakke fra Lacoste.
Pris: 2.000 kr.
Levi’s 501
Griner pigerne også af dine tynde tændstikben? Så var det måske en idé at skjule dem ved at hoppe i et par velsiddende jeans.
Levi’s har relanceret deres ikoniske 501-model ved at give den et mere loose-fit for oven og smallere ben for neden.
Pris: 999 kr.
Danner
Støvler: Som sko, bare højere.
(Sorry, bliver nødt til at løbe nu. Er lige blevet ringet op af et reklamebureau, der har brug for mine magiske word-skills)
Junk De Luxe
En fin, tynd striktrøje er god til festlige lejligheder, men også til dig, der synes, at en tyk striktrøje bliver alt for varm eller for stram under frakken.
Pris: 599 kr
Cottonfield
Cottonfields smalle chinos kan bruges til lidt af hvert, men de er pænest med opsmøgede ben, hvis du spørger os. Sæt dem sammen med en t-shirt og sweatshirt, hvis du har en afslappet dag, eller med skjorte og blazer, hvis du skal føre dig frem. Valget er dit.
Pris: 699 kr.
Calvin Klein
Enkel og stilren emballage, der giver et hint om god stil. Duften er en kontrast mellem frisk og varm, og den krydrede duft indholder også et lille pift af rom og varm cognac. Så hvis du er klar til at tage en ny duftvej, er den helt sikkert noget for dig.
Pris: 450 kr./50 ml.
Munk Bogballe
Er du på udkig efter en ny computer eller dokumenttaske, vil vi godt henlede din opmærksomhed på den her. Den fås i to størrelser: 13″ og 15″. Tasken er lavet af det blødeste nappalæder og fremstilles i en gammel læderfabrik i Tyskland. Skulderremmen er selvfølgelig justérbar og kan tages af, hvis du synes det hele bliver lidt for gay. Der er også forskellige lommer til det hele – computer, telefon og tablet. Genialt.
Pris: 3.850 kr.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: