Viralt
Model lever af at vurdere mænds ‘udstyr’: Denne forespørgsel fik hende til at flække af grin
De fleste mænd har nok på et tidspunkt overvejet, hvordan de egentlig klarer sig i en direkte sammenligning. For Jade Vow er det ikke bare en tanke – det er hendes levevej. Hun tjener op mod 50.000 kroner om måneden på at kigge på billeder af abonnenter og give dem en karakter. Og hun lægger ikke fingrene imellem.
Fra sin base på Cypern modtager den 27-årige model mellem 25 og 50 billeder om ugen.
Prisen for en dom starter ved 70 kroner for en skriftlig vurdering, men vil man have hende til at svine sig til (eller rose sig) på video, kan prisen snige sig helt op på 1.000 kroner.
Tre måder at blive bedømt på
Jade har luret, at mænd vil have forskellige ting, når de sender “dickpics” ind. Derfor tilbyder hun tre specifikke kategorier:
- Den ærlige: Her får du sandheden råt for usødet, men på en pæn måde.
- Den rosende: Her booster hun dit ego og fortæller dig, at det er det vildeste, hun nogensinde har set (selvom det måske er løgn).
- Ydmygelsen: Jades personlige favorit. Her får hun lov til at rase ud og svine mandens udstyr til. “Her kan jeg få afløb for ugens frustrationer og få penge for det,” fortæller hun.
“Jeg har aldrig givet 10 ud af 10”
Selvom Jade har set tusindvis af mænd, jagter hun stadig den perfekte 10’er. Indtil videre er den højeste karakter en 9’er, og det er kun sket få gange.
I den anden ende af skalaen har hun givet karakterer helt ned til -10 til de mænd, der elsker at blive ydmyget.
Og hvis du tror, det kun handler om centimeter, kan du godt tro om igen. Jade kigger på hele “pakken”:
“Det handler ikke kun om størrelse. Jeg har set små, der fik en 8’er, og kæmpe store, der kun fik en 5’er. Jeg kigger på æstetik, trimning og endda hvad der sker i baggrunden på billedet,” forklarer hun ifølge DailyStar.
De mærkeligste forespørgsler
Efter mange år i branchen har hun oplevet lidt af hvert.
Der er stamkunden, som har brugt over 70.000 kroner på ugentlige vurderinger gennem seks år og så er der dem med de lidt skæve ønsker:
“Jeg har en fyr, der kun vil have mig til at vurdere hans boller – intet andet. Og så er der en anden, der vil have mig til at klæde mig ud som hans ekskone og ydmyge ham. Den får mig altid til at fnise lidt,” griner Jade.
Hvorfor betaler mænd for det?
Ifølge Jade handler det om at få en ærlig mening, man ikke kan få andre steder.
Din kæreste vil altid sige, at du er verdensmester for at passe på dit ego, og din ekskone er nok for barsk. Hos Jade får du den kolde, professionelle dom.
Læs også: