Monsteret over dem alle er tilbage
Den officielle, actionfyldte trailer til Godzilla er endelig ude. Og damn, det ser godt ud.
Så prøver Hollywood lige igen. Den første remake fra 1998 blev ikke helt det store hit, som producenter havde håbet på. Måske der var for meget slapstick-humor og en for fesen helt i form af Matthew Broderick i første ombæring? Denne gang ser det ud til, at humoren er tonet ned til fordel for en mere seriøs tone. Og Broderick er blevet skiftet ud med Walter Whi... vi mener naturligvis Bryan Cranston.
Vi glæder os til 15. maj, hvor Godzilla har premiere herhjemme.