Mossad - Israels iskolde dræbere
Hvert land har sin egen efterretningstjeneste - men ingen er så frygtede, frygtløse og effektive som Israels Mossad-tjeneste.
Det er natten til den 5. september 1972 i den sydtyske by München. De Olympiske Lege er i gang, og i den Olympiske Landsby ligger den israelske delegation og sover trygt i deres senge efter en hyggelig friaften i teateret. De tyske arrangører har haft et ønske om at gøre op med Tysklands image som et militaristisk land, og derfor er der skruet voldsomt ned for sikkerheden ved OL. Dermed har de otte medlemmer af den pro-palæstinensiske terrorfraktion Sorte September ikke det store besvær med at snige sig ind i israelernes lejlighed og tage delegationen som gidsler. Et lille døgn senere er i alt 11 israelske atleter og trænere døde, og den frygtede israelske efterretningstjeneste Mossad iværksætter nu en hævnaktion, der går over i historien som en af de mest blodige og effektive efterretningsmissioner nogensinde. For er du først på Mossadsdødsliste,slipper du ikke levende derfra.
Koldblodigt mord
Sidstnævnte var også et godt eksempel på Mossads evne til at skabe diplomatiske kriser. Dubais politichef udsendte arrestordrer på både Israels premierminister Benjamin Netanyahu og Mossads leder Tamir Pardo, lige som en række udenrigsministre fordømte, at de i alt 33 mistænkte Mossad-agenter havde brugt forfalskede pas fra britiske, irske, franske, tyske og australske statsborgere. Derudover fordømte en endnu længere række lande og organisationer Mossads vane med at snigmyrde sine fjender uden at bekymre sig om almindelig retspraksis. FN's særlige rapportør vedrørende det, der i politisk sprog kaldes udenretlige henrettelser, udtalte: "Der er ingen retfærdiggørelse af et koldblodigt mord på en mand, der - hvis han havde begået nogen forbrydelser - burde værearresteret og sigtet". Israel har aldrig officielt kommenteret sagen og kommernæppe til at gøre det.
Kreative drab
Den berygtede og kontroversielle efterretningstjeneste blev stiftet i 1949 af Israels første premierminister David Ben-Gurion. I 1951 blev tjenesten reorganiseret og har siden været placeret direkte under premierministeren, som er den eneste Mossad står til ansvar for. Mossad er - mere end efterretningstjenester som regel er det - omgærdet af mystik, og det er staten Israels politik aldrig at be- eller afkræfte Mossads missioner. Listen af den slags er ellers lang og strækker sig over hele kloden.
Tjenesten har en lang række opgaver, men er mest berømt og berygtet for at opspore fjender af Israel og gøre det af med dem på de mest opfindsomme måder. Mossad nøjes ikke med at dræbe deres mål. De gør det på sensationelle måder. Lederen for den militante fløj af PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) Wadih Haddad blev f.eks. dræbt i Vesttyskland i 1978 ved hjælp af forgiftet chokolade, det højtstående medlem af Hamas, Yahya Ayyash, fik blæst hovedet af med 15 gram RDX-sprængstof, der var plantet i hans mobiltelefon i 1996 og i 2010 blev et andet Hamas-medlem, Mahmoud Al-Mabhouh, under højst mystiske omstændigheder formentlig injiceret med et muskelafslappende middel og derefter kvalt med en pude på et hotelværelse i Dubai.
Fakta om Mossad
Stiftet: 1949
Officielt navn: ha-Mossad le-Modiin ule-Tafkidim Meyuhadim (Instituttet for efterretning og specielle opgaver)
Ansatte: Anslået 1.200
Samarbejdspartnere: Den militære efterretningsenhed Aman, indenrigstjenesten Shin Bet og efterretningsenhederne i det israelske politi og det israelske udenrigsministerium.
Leder: Tamir Pardo, der tidligere har gjort tjeneste i specialstyrkerne Sayeret Matkal under den israelske hær og kommandostyrken Shaldag under det israelske luftvåben. Han deltog også i den berømte Operation Entebbe, hvor israelske specialstyrker befriede 102 ud af 106 gidsler på et kapret Air France-fly i Uganda i 1976.
Den danske forbindelse
Mossad har aldrig - så vidt vides i hvert fald - udført operationer på dansk grund. Men Mossad havde dog i en årerække frem til 1988 en mand stationeret i Danmark, der holdt til på Københavns Politis Station Bellahøj, hvor også Politiets Efterretningstjeneste havde hovedkvarter. Mossad-agenten havde adgang til PET's aflytninger i det palæstinensiske miljø, men flere - bl.a. forfatteren Peter Øvig Knudsen og den pensionerede kriminalinspektør Jørn Moos - har spekuleret i, om Mossad også havde en andel i PET's overvågning af Blekingegadebanden, der stod bag en række spektakulære røverier i 70'erne og 80'erne og støttede PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) økonomisk.
Folkene bag Blekingegadekommisionen, der skulle undersøge politiet og PET's håndtering af sagen afviste dog at behandle Mossads rolle særskilt.
Mesteragenten
Mossad har en lang tradition for at være gode til at plante dobbeltagenter og hverve folk de helt rigtige steder. Få agenter har dog lykkedes så godt med deres job som Eli Cohen. Cohen blev født i Egypten, men immigrerede til Israel i 1956. Han fik arbejdede i den militære efterretningstjeneste og blev senere hvervet af Mossad. Israel havde på det tidspunkt et overordentligt anspændt forhold til flere nabolande, ikke mindst Syrien, og havde brug for en agent, der kunne skaffe dem efterretninger. Cohen var den helt rigtige mand. Han fik en falsk identitet som Kamel Amin Thaabet, en syrisk forretningsmand, der vendte hjem efter en årrække i Argentina. For at gøre sit dække mere overbevisende, flyttede Cohen først til Argentina og boede der et stykke tid, inden han rykkede til Damaskus iSyrien.
Her blev han hurtigt en del af det bedre borgerskab og fik skabt sig en lang række kontakter blandt syriske politikere, diplomater og militærfolk - bl.a. ved at holde en række ekstravagante fester i sit lejede hus, hvor der var rigelige mængder af våde varer og villige damer. Cohen sørgede for at spille mere beruset, end han var og lyttede ivrigt, når militærfolk og politikere plaprede løs i deres brandert. Det lykkedes endda Cohen at få adgang til hemmeligstemplede dokumenter i det syriske forsvarsministerium og inspicere Syriens militære anlæg, blandt andet på Golanhøjderne på grænsen til Israel. Cohen fik overbevist den syriske hær om, at man burde plante eukalyptustræer for at maskere de militære installationer - hvorefter det var vældignemt Cohen at udpege samme installationer for Mossad. Gennem fire år sendtedobbeltagenten bunker af informationer til Mossad uden at blive opdaget, men i 1965 blev han afsløret og henrettet ved hængning i fuld offentlighed i Syriens hovedstad Damaskus. Cohens efterretninger regnes dog som ekstremt vigtige i forhold til Seksdageskrigen i 1967, hvor Israel erobrede Golanhøjderne.
Tre spektakulære Mossad-missioner
Operation Wrath of God
OL i München blev skæmmet af terror, da den palæstinensiske gruppe Sorte September tog 11 medlemmer af den israelske delegation som gidsler og dræbte dem alle. Det blev startskuddet til Operation Wrath of God. Operationen blev godkendt af den daværende israelske premierminister Golda Meir og havde til formål at likvidere alle, der havde taget del i planlægningen af terroraktionen. Kun en lille måned efter drabene på de 11 israelske sportsfolk blev Wael Zwaiter, der angiveligt var medlem af Sorte September, skudt 11 gange foran sit hjem i Rom. I december samme år blev PLO's (Den Palæstinensiske Befrielsesfront) mand i Paris, Mahmoud Hamshari, dræbt af en bombe monteret i hans telefon. Og sådan fortsatte hævnaktionerne med skud og bilbomber. Mossad løb dog også ind i problemer undervejs.Flere agenter blev dræbt eller arresteret, og i 1973 - densåkaldte Lillehammer-affære - skød og dræbte Mossad en uskyldig marokkaner i Lillehammer, der blot var på vej hjem fra biografen med sin gravide kæreste. Mossad troede til gengæld, at de omsider havde fundet og elimineret PLO-medlemmet Ali Hassan Salameh i Norge. Informationer om, præcist hvor mange med formodet tilknytning til Sorte September, der har mistet livet under Operation Wrath of God er aldrig frigivet, men operationen menes at have fortsat til langt op i 80'erne.
Operation Garibaldi
SS- Obersturmbannführer Adolf Eichmann var en af hovedarkitekterne bag Holocaust. Ved 2. Verdenskrigs afslutning havde han held med at flygte til Østrig og siden til Argentina. Men i slutningen af 50'erne fik Mossad færten af ham. I stedet for at forlange ham udleveret af Argentina, så han kunne blive retsforfulgt, iværksatte Mossad en kompliceret operation i 1960, hvor agenter overmandede Eichmann, da han stod af bussen nær sit hjem i Buenos Aires. Eichmann blev afhørt, indtil han tilstod sin sande identitet, derefter bedøvet og smuglet til Israel på et fly fra Argentina via Dakar. Efter en to måneder lang retssag blev Eichmann dømt til døden og henrettet 31. maj 1962
Operation Diamond
I 60'erne var MiG-21 det mest avancerede sovjetisk-producerede jagerfly, der fandtes. Eftersom lande som Syrien, Egypten og Irak ikke var blandt Israels bedste venner - og lande, der alle havde MiG-21'er i deres luftvåben - var Mossad selvfølgelig interesserede i at vide så meget som muligt om det. Den traditionelle plan ville have været at forsøge at få fat i tekniske tegninger eller fotos af flyet. Mossad valgte den mere kulørte løsning og stjal simpelthen et eksemplar. Efter et par forsøg fandt Mossad en irakisk pilot, der for en million dollar og et israelsk statsborgerskab ville stjæle en MiG-21. Mossad smuglede pilotens familie ud af via Iran til Israel, og 16. august 1966 lettede han fra Irak og fløj til flybasen Haztor i Israel. Kort tid efter var flyet igen på vingerne, denne gang med en israelsk testpilot i cockpittet. Da israelerne havde gennemanalyseretflyetsstyrker og svagheder, lånte de det til USA.
Krav Maga
Hvis du på noget tidspunkt i dit liv skulle havne i slagsmål med en Mossad-agent, taler alt for, at du taber. Han eller hun er nemlig ligesom israelske soldater og politifolk oplært i den benhårde kampform krav magra, der er anderkendt som en af de mest effektive selvforsvarsmetoder, der findes. Krav Maga blev opfundet af Imre Lichtenfeld, en jøde, der blev født i Budapest i 1910 og opvoksede i Bratislava. Lichtenfeld var en ferm gymnast, bokser og var på det slovakiske landshold i brydning. I 30'erne begyndte antisemitismen at spire, men i stedet for at holde lav profil gik Lichtenfeld på gaden sammen med sine jødiske bokser- og brydervenner og forsvarede sig mod nazistiske voldsmænd. Udover boksning og brydning havde han også studeret judo og jiu-jitsu, men opdagede, at mange af de ting, han havde lært ikke kunne bruges i et gadeslagsmål. Licthenfeld udviklede derforkravmaga, der har fundet inspiration i alverdens kampkunster og er kendetegnet ved, at man først og fremmest forsøger at undgå slagsmålet. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, får man det overstået så hurtigt og effektivt som muligt - gerne ved at slå først og sigte efter sarte punkter som øjne, hals og skridt.