Magasinet M!

MP3-bumsedræber

Læg soundtrack til din rene hud med MPION

MP3-bumsedræber

Japanerne er ikke bare skøre, men vanvittige! Landet der bl.a. gav verden hvidløgsflødeis, Nintendo-svampemænd og en sammenrullelig fodgængerovergang, har nu opfundet en mp3-afspiller, der bekæmper akne.

Ja, du læste rigtigt. Der er ikke tale om en aprilsnar! Den sære mp3-afspiller Mpion skulle nemlig frigøre specielle anti-akne-ioner, når du blaster Eminem ind i øregangene. Man placerer selve afspilleren på et bebumset sted, trykker på den over to omgange og lader dyret klare arbejdet. Ifølge fabrikanten skulle de værste fedtangreb være forebygget efter fem-ti minutter.

Uanset om teenageopfindelsen virker eller ej, vil du nok se lidt dum ud i bussen på vej til arbejde, og så er den ikke engang særlig tjekket. Prisen ligger på 21.000 yen - det svarer til lidt over 1.000 kroner - og så er der forhistorisk lidt hukommelse, nemlig 128 mb. Det' en ommer, Japan!   

 

 

 

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt