Magasinet M!

Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere

Læs den vilde historie om lejemorderne i mafiaens dræberkorps Murder, Inc. De dræbte mellem 700-1.000 personer på blot ti år.

10. september 1931 bankede fire mænd på døren til New Yorks øverste mafiaboss, Salvatore Maranzanos kontor på 8. etage i Helmsley-bygningen i New York. Angiveligt var de revisorer. Da de blev lukket ind, afvæbnede de Maranzanos bodyguards, før de skød og dolkede
il capo di tutti capi - bossernes boss - adskillige gange. De fire mænd handlede på ordre fra den italienske gangster Charle s 'Lucky' Luciano og hans ven, den jødiske Meyer Lansky. Luciano og Lansky havde nemlig helt andre planer for, hvordan gangsterverdenen i New York skulle styres.

SYNDIKATET
I 1931 var New Yorks underverden domineret af hundredvis af fraktioner af smågangstere, der tjente penge på prostitution, smugling af sprut, afpresning og salg af narko. Det var hovedsageligt italienere, jøder og irere. Og de gamle, traditionelle bosser mente ikke, at banderne skulle arbejde sammen. Men det mente Lucky Luciano.
Efter drabet på Maranzano inviterede han 24 chefer for gangsterbander over hele USA til møde i New York. Da mødet var slut, var Syndikatet en realitet. Hver bande fik deres arbejdsområder, som de andre bander skulle respektere og holde sig fra. Samtidig dannede man Kommissionen på seks mand, der skulle fastsætte regler og være dommere, hvis der var uoverensstemmelser gangsterne imellem. Det var også Kommissionens opgave at godkende samtlige mord, Syndikatets medlemmer ønskede at begå. Til gengæld skulle medlemmerne ikke selv have blod på fingrene; Luciano havde nemlig fået ideen til en gruppe af lejemordere, der skulle gøre bandernes beskidte arbejde.

ANNONCE
Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere

BROOKLYNS HÅRDESTE DRENGE
To af Kommissionens medlemmer, Louis 'Lepke' Buchalter og Albert 'The Executioner' Anastasia, fik til opgave at finde mordere af den rette støbning. Dem fandt de i Brooklyn. I New York-bydelen havde den jødiske bande The Brownsville Boys med Abe 'Kid Twist' Reles som leder samme år vist deres koldblodighed, da da havde gjort det af med et par rivaler: En var blevet skudt. Den anden levende begravet i sandet på en strand. Brownsville-banden havde fået hjælp til mordet af den italienske bande Ocean Hill Hooligans med italieneren Harry 'Happy' Maione i spidsen. Tilsammen var de to bander præcis, hvad Syndikatet ledte efter: Koldblodige, villige og af blandet nationalitet. Derfor blev de Syndikatets hold af faste lejemordere, som gangster-sammenslutningen kaldte Kombinationen.
Det var først mange år senere, at en avis døbte dem Murder, Inc. (Mord A/S) - men der havde de i høj grad også gjort sig fortjent til navnet.

ANNONCE
Polfoto - Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere Polfoto

EFFEKTIVE MORDERE
Allerede i Kombinationens to første år stod de ifølge politiets gæt bag 200-300 mord. Og kreativiteten var stor. Der blev brugt skydevåben, knive, økser, issyle og de bare hænder. Af og til bandt de også et reb stramt om offerets hals og den anden ende om benene, før de smed ham i vandet. I forsøget på at komme fri, kvalte han sig selv. Men deres vigtigste våben var planlægning. I baglokalerne til en slikbutik i Brooklyn brugte de dage på at gennemgå mordene, så de kunne slippe ustraffet af sted med dem. De byggede små modeller af huse og veje, så de kunne studere flugtveje og potentielle trusler. Og de skyggede ofrene i flere dage for at fastlægge vedkommendes rutiner og finde ud af hvor og hvornår, det ville være bedst at slå til. Ofrene var konkurrenter, stikkere og ikke mindst vidner, som kunne få gangsterne dømt i retten. Stort setalle, der kom på tværs af Syndikatet.
Murder, Inc. var dygtige, effektive og rigtig gode til ikke at efterlade sig spor. Derfor var Kommissionen heller ikke bange for at bruge dem, da en rigtig stor fisk skulle ryddes af vejen i 1935.

ANNONCE
Polfoto - Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere Polfoto

EN TOPGANGSTER UDRYDDES
I midten af 1930'erne havde både FBI og ikke mindst New Yorks distriktsanklager indledt en intens jagt på gangsterne, der myrdede løs og tjente styrtende med penge på ulovligt spil, afpresninger, narkotika og prostitution. Anklageren hed Thomas Dewey. Og ham ville topgangsteren Dutch Schultz meget gerne til livs. Han ansøgte derfor Kommissionen om tilladelse til at få ham myrdet. Af frygt for, at det kunne føre til alt for meget opmærksomhed og modstand fra regeringen, fik Schultz et nej. "Hvis ingen andre vil, så ordner jeg ham selv. Han er død inden 48 timer," råbte Schultz stærkt ophidset, da han forlod mødet.
Men det blev ikke Dewey, der døde. Samme aften gik to mænd bevæbnede med maskinpistoler ind på Schultz' restaurant i New Jersey. Da de gik derfra, lå tre lig tilbage samt en døende Dutch Schultz, der trak vejret for sidste gang 48 timer senere. Endnu en gang havde Kombinationen vist deres værd - og de fik mere og mere travlt.

ANNONCE
Polfoto - Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere Polfoto
Polfoto - Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere Polfoto

FUGLEN SYNGER
I 1936 blev Lucky Luciano idømt 50 års fængsel for rufferi. Med Luciano bag tremmer begyndte de resterende medlemmer af Kommissionen at frygte, at de også kunne ende i fængsel. Stort set alle, der kunne være potentielle vidner, endte med en kugle i hovedet eller en betonklods om benet. Murder, Inc. havde mere travlt end nogensinde og begik drab i alle hjørner af USA. Det kørte på skinner for morderne, der fik op mod 5.000 dollar pr. drab i en tid, hvor den normale ugeløn var omkring fem dollar.
Men i 1940 vendte skuden. Den mest frygtede af alle lejemorderne, Abe 'Kid Twist' Reles, blev kaldt ind til afhøring hos distriktsanklageren. Det var dog ikke noget, der bekymrede den 34-årige Reles. Han havde trods alt været anholdt 40 gange før og kun været fængslet i ti måneder af sit liv. Reles plejede at slippe fri. Men denne gang havde anklagerne flere beviser mod ham. To småkriminelle havde besluttet at vidne mod ham om mordet på Red Alpert, som Reles havde skudt seks gange. Han kunne se frem til dødsgangen. Derfor valgte Reles selv at bryde gangsternes vigtigste regel. Han sladrede. Om alt!

ANNONCE
Polfoto - Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere Polfoto

AFSLØRINGER OG HENRETTELSER
Da Reles i 1940-1941 begyndte at fortælle, hvad han vidste, tabte distriktsanklager Dewey både næse og mund. "I løbet af de sidste ti år har mig og drengene slået op mod 700-800 ihjel," sagde han stolt, mens han i detaljer beskrev cirka 200 drab og satte navne på morderne. Og ikke mindst bagmændene. Indtil da havde anklagerne eller politiet ikke haft den fjerneste idé om, at gangstere fra hele landet var organiseret i et samarbejde. Eller at de mange uopklarede mord i New York var beordret af Syndikatet og udført af deres bande af hitmen: Murder, Inc. Reles' afsløringer sendte i alt 16 af hans kolleger fra Murder, Inc. bag tremmer. Fire af dem røg direkte i den elektriske stol - heriblandt hans højre hånd, Harry Maione, samt hans overordnede Louis 'Lepke' Buchalter, der sad i Kommissionen.

 

ANNONCE
Polfoto - Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere Polfoto

MURDER, INC.S ENDELIGT
Succesen med Reles fik anklagerne til at gå efter de helt store kanoner: Bugsy Siegel og Albert Anastasia, som Abe Reles også kunne implicere i mord og anden kriminalitet. Siegel og Anastasia blev dog aldrig dømt. Få dage før retssagen i november 1941 røg Abe Reles 20 meter ned fra et hotelvindue på 5. sal - til trods for, at han var under konstant overvågning af seks betjente.
Lucky Luciano afslørede senere, at Syndikatet havde betalt betjenten Charles Burns 100.000 dollar for at dræbe Reles. Til gengæld havde Reles med sine mange afsløringer sørget for, at Syndikatet ikke kunne fortsætte med at eksistere, da det nu ikke længere var en hemmelighed. Og med Syndikatets død var Murder Inc. også dødt.

ANNONCE
Getty Images - Murder, Inc. - Mafiaens modbydelige lejemordere Getty Images
Del

Seneste nyt