Magasinet M!

Murder Mystery 2 på vej

Klar til Sandler og Aniston i aktion igen?

Netflix' deal for nogle år tilbage med Adam Sandler på en kæmpekontrakt med en masse originalfilm er gaven, der bliver ved med at give.

Måske får de hug af anmelderne, men bliver gang på gang toppen af poppen på de mest sete film, når de udkommer på platformen.

Og et seerhit er nu på vej til at få en efterfølger ifølge Deadline - vi snakker den morsomme mordgåde-fortælling Murder Mystery fra 2019.

Instruktøren er allerede på plads, Jeremy Garelick (The Wedding Ringer, The Break-Up), og Adam Sandler og Jennifer Aniston er i gang med at lægge sidste hånd på kontrakten.

30 millioner mennesker begyndte på filmen på Netflix inden for den første uge af premieren - så den skal nok blive et hit.

Hvad den kommer til at handle om, vides endnu ikke - men bliver uden tvivl endnu en mordgåde-opsætning, hvor ægteparret igen skal forsøge at finde hoved og hale i virvaret.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce