Verden

Muslimsk par i chok: Fik serveret svinekød i deres burger på McDonald’s

Det er aldrig sjovt at modtage en anden ordre, end det man har bestilt. Især ikke hvis man er muslim, og ens burger pludselig er fyldt med svinekød.

Forestil dig at have undgået svinekød i over 30 år på grund af din tro, og så – BAM – tager du en kæmpe bid af en saftig McMuffin, kun for at opdage, at den er proppet med bacon. Det var præcis det mareridt, et muslimsk par vågnede op til efter en tur på McDonald’s. Nu har fastfood-giganten lanceret en “grundig undersøgelse” af den kradse fejl.

Det muslime par fra Storbritannien havde netop overstået en nat på hospitalet og trængte til noget hurtigt mad kl. 9.40 om morgenen. De svingede forbi en McDonald’s i Trent Vale og bestilte to klassiske Egg and Cheese McMuffins, to hash browns og to æblejuicer til en samlet pris på knap 90 kroner.

Bidden der ændrede alt

Men glæden varede kort. Da manden tog den første bid af sin McMuffin, gik det op for ham, at noget var helt galt. Den var ikke bare med æg og ost. Den var spækket med bacon.

“Jeg sætter ikke mine ben på McDonald’s foreløbig,” udtalte den chokerede mand efterfølgende. ifølge Birmingham Live, inden han fortsatte:

“I over 30 år af mit liv har jeg aldrig overvejet at spise svinekød, aldrig fået det, altid undgået det. Vi har aldrig indtaget det. Vores børn kommer sandsynligvis aldrig til at indtage det.”

Fysiske opkastninger og kysse-forbud

Konen, der endnu ikke havde taget en bid af sin egen (som heldigvis var bacon-fri), beskrev dramaet: “Vi er begge praktiserende muslimer… Min mand tog en bid, så snart vi var kørt, og spyttede det ud med det samme.”

Konsekvenserne var voldsomme – både fysisk og i forholdet. “Det var ekstremt for os begge… Min mand fik fysiske opkastfornemmelser” forklarede konen til mediet.

Og så kom den helt personlige koldbøtte: “Jeg sagde til ham, at jeg ikke engang havde lyst til at kysse ham eller holde hans hånd, fordi jeg vidste, han havde fået svinekød.”

McDonald’s lægger sig fladt ned

Fastfood-kæden har officielt undskyldt over for parret. En talsmand udtaler:

“Ordrepræcision er af største vigtighed for os, og vi har strenge procedurer for at sikre, at kunderne bliver betjent korrekt. Vi er skuffede over at høre, at vi ikke har levet op til disse høje standarder.”

De bekræfter, at en undersøgelse er i gang, og at personalet er blevet mindet om de “robuste” processer for madhåndtering. Sagen er nu også meldt til de lokale myndigheder og fødevarestyrelsen.