Når først du har oplevet søvnparalyse vil du ønske at du aldrig sover igen

Du ligger dig til at sove. Med ét føler du, at søvnen er trådt ind, men du er på en eller anden måde stadig vågen. Du ligger og stirrer op i dit loft. Kan ikke bevæge dig. Fuldstændigt lammet. "Hvad er det, der sker med min krop?" tænker du. Du bevæger dine øjne rundt i værelset, for det er det eneste, du er i stand til. Din krop fyldes med overdrevet frygt. Ovre i det ene hjørne står en sort skikkelse. Den kommer tættere på dig. Sætter sig oven på dit bryst. Det må være en drøm, og du kæmper for at vågne op igen. Pludselig sker det. Skikkelsen er væk, du er badet i sved, hyperventilerende. Du har lige være offer for det, der kaldes søvnparalyse. En tilstand, som er mere normal, end du lige går rundt og tror.

Har du oplevet søvnparalyse, vil vi meget gerne høre din historie her på redaktionen. Send journalist Jakob Flarup en mail til [email protected]

Et studie fra 2015 udgivet i Journal of Sleep Research viste, at 30 procent af alle oplevede søvnparalyse mindst én gang i livet, mens andre studier taler om, at ca. 10 procent af alle mennesker ofte oplever det. 

Ifølge The Guardian rammer det ofte folk med psykiske lidelser - særligt postraumatisk stresssyndrom og panisk angst. Ligeledes har folk med narkolepsi - en sygdom, der gør, at du pludselig får en uimodståelig trang til at sove, og som kendetegnes ved en række forstyrrelser i hjernes områder, der styrer overgangen mellem at være vågen og forskellige former for søvn - også større risiko for at opleve det.

Fænomenet optræder, enten når du skal til at falde i søvn, eller når du skal til at vågne op. Det er nemlig overgangsstadiet imellem det at være vågen og det at sove. Et stadie, der karakteriseres ved muskelsvaghed. Hvis først du oplever søvnparalyse, er du ikke i stand til hverken at bevæge dig, tale eller reagere. Ofte medfølger skrækindjagende hallucinationer, som kan inddeles i tre kategorier.

Den første er, hvor du føler en ond tilstedeværelse i dit værelse. En ting, der kan udvikle sig til hyper-realistiske hallucinationer, der gør, at du rent faktisk kan se en sort skikkelse ovre i det ene hjørne af dit værelse.

Den anden er det, der kaldes incubus-hallucinationer (incubus betyder mandlig dæmon). Her har folk beskrevet, at de enten føler et pres imod deres bryst, eller at de føler, de er ved at blive kvalt - ofte ved at skikkelsen sætter sig oven på en som beskrevet i starten.

Tredje kategori inkluderer såkaldte vestibulær-hallucinationer, der normalt ikke optræder sammen med de to andre kategorier. Det består af en illusorisk bevægelse, der bedst kan beskrive som en ud-af-kroppen-oplevelse - eksempelvis at du svæver over din seng.

Men selvom søvnparalyse er en tilstand, der i større grad rammer folk med psykiske lidelser eller narkolepsi, er det som skrevet tidligere noget, 30 procent af alle mennesker oplever mindst én gang i livet. Ifølge Daily Mail undersøgte et studie for nyligt de potentielle risikofaktorer og fandt ud af, at stressende hændelser i ens liv, angst og søvnkvalitet alle havde en indvirkning. En ting, der bakkes op af andre studier, som viste, at folk, der oplever afbrudt og irregulær søvn - fx hvis man har skiftende arbejdstider - har større risiko for at opleve søvnparalyse.

Går man mere videnskabeligt til værks, er det vigtigt at forstå, at vi i løbet af en nat gennemgår et antal af forskellige søvnstadier.

Efter at være faldet i søvn, starter du med at gå fra stadie et til tre, som er det, der kaldes ikke-REM(rapid eye movement/hurtig øjenbevægelse)-søvn. Det er her, du sover tungest. Herefter vil du gå tilbage til stadie et og træde ind i REM-søvnen - også kaldet drømmesøvnen. Her øges din hjerneaktivitet, hvilket ofte karakteriseres ved levende drømme. I løbet af REM-søvnen er dine muskler lammet (undtaget dine øjne og åndedrætsorganer). Videnskaben mener, at disse lammemekanismer finder sted, så det undgås, at du forsøger at udleve drømmene.

Japanske studier har vist, at søvnparalyse er stærkt forbundet med REM-søvnen. Det, der sker, når du oplever søvnparalyse, er, at du vågner op og er bevidst om dine omgivelser, men hvor du stadig er i REM-søvnstadiet, hvilket altså betyder, at dine muskler er lammet. Med andre ord: Dit sind vågner op, men det gør din krop ikke.

Hvad kan man så gøre, hvis man er en af dem, der ofte oplever det? Desværre ikke så meget, da læger endnu ikke ved nok om tilstanden. Særligt fordi at det er noget, de fleste folk ikke går videre med. Læge og tidligere direktør for Dansk Selskab for Almen Medicin Peter Torsten Sørensen udtalte i 2014 til Magasinet Sundhed, at en praktiserende læge kun i gennemsnit hører om fænomenet hvert tiende år, ligesom overlæge på Neurofysiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Marit Otto fortalte, at det endnu ikke er noget, som indgår i lægers uddannelse endnu.

Det var da også først i de tidlige år af internettets historie, at søvnparalyse blev mindre tabubelagt. Pludselig kunne folk, der havde været udsat for det, læse om andres oplevelser, og at det rent faktisk havde et navn. De var altså ikke ved at blive vanvittige.

Sidste år blev fænomenet så for første gang genstand for en længere mainstream-film med instruktør Rodney Aschers gyser-dokumentar The Nightmare. Heri interviewede han en række folk, der alle havde oplevet at blive ramt af søvnparalyse, og som fortalte præcist, hvad de gennemgik. Men vi advarer dig. Du får svært ved at sove lige bagefter, hvis du ser den.

Selvom der (endnu) ingen behandlingsmetoder er for tilstanden, findes der flere gode råd til, hvordan du kan undgå at være ved at skide i bukserne af skræk, når først du oplever søvnparalyse. Googler du det, vil du nemlig finde ud af, at mange råder dig til ikke at stritte imod, mens andre sågar beskriver, at du kan forvandle søvnparalyse til en lucid drøm - en drøm, du selv er herre over. Netop dét skulle være en berigende oplevelse.

Vi vil slutte med en berømt sætning, der vist nok er fra en koldkrigsfilm med og af George Clooney, der intet har med søvnparalyse at gøre, men som alligevel er så utroligt rammende for det, du lige har læst: Good night, and good luck!

Har du oplevet søvnparalyse, vil vi meget gerne høre din historie her på redaktionen. Send journalist Jakob Flarup en mail på [email protected]