Magasinet M!

Når plastickirurgi går galt: Dennies bryster var tæt på at eksplodere - hele to gange

En engelsk kvinde fik opereret sine bryster større i Belgien, men måtte kort efter indlægges. Hun skulle nok ikke have taget imod kompensationen...

Den 24-årige Dennie Lees fra Birmingham, England, fik den fremragende ide, at hendes bryster skulle forøges fra størrelse 34A til 34F. Hun undersøgte priserne forskellige steder i Europa og endte med at vælge en klinik i Belgien, der måske ikke var den, der fik flest rosende ord med på vejen, men prisen var lav. Efter operationen vendte Dennie tilbage til England, men kun en uge senere fik hun store smerter i sine bryster. Da de begyndte at lække væske, blev hun for alvor bekymret.

Det skriver den engelske avis The Sun, der også har billeder af det gigantiske uheld.

Hendes mor og kæreste overtalte hende til at tage på hospitalet, og her fortalte lægerne hende, at hun havde fået akut blodforgiftning, og at hendes bryster ville eksplodere, hvis ikke de opererede med det samme. Lægerne fjernede implantaterne og udskrev hende få dage senere. Da Dennie kom hjem, kontaktede hun den belgiske klinik, der havde skamferet hende for livet. De var naturligvis meget kede af episoden og forsikrede hende, at det aldrig var sket før, og utroligt nok overtalte de hende til at vende tilbage, så de kunne rette op på deres grufulde fejl. Det takkede Dennie ja til. Selvfølgelig! 

Da hun var indlagt, fortalte lægerne hende ellers, at hun ville være død, hvis ikke hun var blevet bragt til hospitalet i tide. Men måske tænkte hun bare, at det umuligt kunne ske igen. Men ak!. Blot få dage efter sit andet besøg i øllandet over dem alle, oplevede hun igen smerter og tog på hospitalet. 

Ifølge The Sun måtte lægerne endnu engang fjernede hendes implantater, og denne gang understregede de overfor hende, at et tredje besøg i Belgien ville blive hendes død. Efter den tragiske episode har Dennie valgt at stå frem i offentligheden for at advare imod kropsforskønnelse for enhver pris. Den advarsel er hermed givet videre.

Som research til denne artikel, har vi googlet Dennie Lees, og det lykkes os at finde hendes Twitter. Den eneste person, hun følger, er den engang så populære sanger Peter Andre, der også selv har fået foretaget en kosmetisk operation eller to. Det er utroligt, hvad kærlighed kan få dig til at gøre...

ANNONCE
Del

Seneste nyt