Magasinet M!

Naboerne fra helvede

Her er naboerne, der bygger en stor fuck-finger på plænen og laver en racerbane lige ved siden af din baghave

Naboerne fra helvede
Rockeren er lige ved siden af

Rockere kan sikkert være søde mennesker, men det gælder bestemt ikke for David Constantine, der er tidligere medlem af Hells Angels.

I 2006 flyttede det engelske par Lucy og Stefan Ward ind ved siden af David Constantine, og fjendskabet startede, da Stefan ikke ville give David et lift, så han kunne hente en motorcykel. Det blev han meget sur over.

I løbet af de næste 22 måneder begyndte rockeren en hadekampagne mod parret. Han slog for eksempel sig selv i hovedet med en stegepande og anklagede Stefan Ward for overfaldet, men toppunktet kom nytårsaften 2007. Her stak David Constantine sig selv med en kniv i brystet og gav naboen skylden.

Den købte myndighederne dog ikke, og David Constantine blev beordret til at sælge sit hus og flytte, ellers ville han blive smidt i fængslet. Desværre lykkedes det ham ikke at sælge huset, og fængselsstraffen blev reduceret til en betinget dom, så han flyttede bare tilbage ved siden af Lucy og Stefan Ward - det fik så meget forståeligt dem til at flytte.

ANNONCE
Naboerne fra helvede
Cyber-stalkeren

Da Matt og Bethany Kostolnik flyttede ind ved siden af 46-årige Barry Ardolf i et roligt boligkvarter i staten Minnesota i USA, var de ikke lige klar over, at manden var stjerne-psykopat.

I 2009 forvildede deres fire-årige søn sig ind på nabogrunden, og Barry Ardolf fulgte ham pænt tilbage til forældrene. Her valgte han så lige at give drengen et kys på munden, da han afleverede ham. Det fik Kostolnik-parret til at kontakte politiet - hvilket ikke faldt i god jord hos hr Ardolf.

Han hackede derfor deres Wi-Fi-forbindelse, hvorefter han gennem flere måneder sendte chikanerende mails til Matt Kostolniks kolleger, lagde børneporno op på en falsk MySpace-konto og sendte truende mails til fremtrædende politikere.

Det var disse mails, der fik Secret Service på sporet af Barry Ardolf, og han blev smidt i spjældet i 18 år. Og det sjove er, at han sikkert kunne være sluppet med sit skøre cyber-stalkeri, hvis bare han ikke havde skrevet til politikerne, men holdt sig til Kostolnik-parret.

ANNONCE
Naboerne fra helvede
Fuck-finger på plænen

I nabokrigen gælder alle kneb. Det benyttede australske David Muscat sig af i 2010, da han byggede en fuck-finger i træ og stillede den på sin græsplæne.

Han havde gennem længere tid haft et anstrengende forhold til naboerne, og anklagerne lød blandt andet på, at han havde uddelt en skalle, skubbet til nabokonen med skulderen og generelt bare brugt virkeligt støjende haveudstyr på alle døgnets tider.

Resultatet blev altså en meget bogstavelig fuck-finger til naboerne, der til gengæld kostede David Muscat en bøde fra myndighederne på 10.000 australske dollars.

ANNONCE
Naboerne fra helvede
Byggede en racerbane

Britiske Michael Carroll vandt i 2002 imponerende 9,7 millioner pund i lotto. Men i stedet for at smide pengene i banken valgte den 20-årige gut at bygge sin egen racerbane i baghaven. Her inviterede han alle vennerne på ræs - 24 timer i døgnet. Racerbanen blev blandt andet brugt til demolition derbys, hvor rødderne hyggede sig med at smadre gamle biler ind i hinanden, og de ødelagte biler fik derefter bare lov til at ligge og flyde over hele grunden.

Oven i hatten fik Michael Carroll også tiden til at gå med at affyre enorme mængder fyrværkeri, og politiet blev endda tilkaldt en enkelt gang, fordi han havde overfaldt sin egen søster med et samurai-sværd. Hyggelig fyr.

ANNONCE
Naboerne fra helvede
Bekymrede naboer

Som du også kan læse på klippet fra artiklen overfor, så viste Paris sig ikke ligefrem som kærlighedens by i 2010. Her var en 69-årig kvinde fanget på sit toilet, da døren gik i baglås, men hendes forsøg på at tilkalde hjælp havde ingen effekt.

Hun forsøgte at banke på rørene, hvilket naboerne troede var en meget ubetænksom larmende ombygning. De startede derfor en underskriftindsamling for at få det stoppet. Men til sidst tilkaldte de dog myndighederne, som fandt den gamle kvinde på toilettet. Her havde hun overlevet i 20 dage ved at drikke vand fra hanen.

ANNONCE
Naboerne fra helvede
Godt, du har kræft

"GLAD YOU HAVE CANCER SO DIE STUPID"

Ja, sådan kan man jo også vise sin utilfredshed med naboen. Skiltet blev sat op af amerikaneren Edward Jimmis, som en hån til naboen Bob Gold, der rent faktisk havde kræft. Og Edward Jimmis terroriserede faktisk hele nabolaget. Ved flere lejligheder havde han svinet en halvblind mand og drillet ham med sit handikap, mens han regelmæssigt gav fingeren til forbipasserende - her påstår han dog, at den fremstrakte langemand skyldes gigt i fingrene. Ja okay, den er god med dig.

ANNONCE
Naboerne fra helvede
En baghave fyldt med lort

Igennem tyve år var der ondt blod mellem amerikanerne Gus og Lucille Midura og naboen Paula Bolli. Det fik i 2007 Paula Bolli til bogstaveligt talt at kaste med lort.

Hun bestilte to lastbiler med fulde læs hestelort, som hun fik dumpet på sin egen græsplæne. Jo jo, hun skulle selv lugte til lorten, men det skulle naboerne også. Efter kort tid blev hestelorten endda invaderet af rotter, men det var åbenbart et lille offer for at pisse Midura-parret af.

ANNONCE
Naboerne fra helvede
Nazisten ved siden af

Den stille og rolige 90-årige mand ved siden af viste sig rent faktisk at være en vaskeægte nazist. Sådan var virkeligheden for beboerne i Fareham i Storbritannien, da nazijægerne afslørede identiteten af Alexander Huryn. Han var nemlig lederen af trawniki arbejdslejren i det besatte Polen, hvor 6.000 Jøder blev slagtet på én enkelt dag.

Og så virkede han ellers så sød.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce