Baggrundsbabes

Nadia Line fra Paradise Hotel

Nadia Line smider kortene på bordet. Baggrunden for deltagelse i Paradise Hotel, sandheden bag “likvideringen” af Carlos, hvad de 10.000,- blev brugt på, et blik på fremtiden og et lille indblik i hvem Nadia Line virkelig er.

Nadia Line fra Paradise Hotel
M!
Af M! 2. august 2010

Det var ærlig talt med en vis skepsis, at jeg atter kastede mig ud i en babeartikel, for denne gang var der tale om en af pigerne fra Paradise Hotel. Pigerne vi alle elsker at hade og som vi alligevel ikke kan undvære, for hvem husker ikke de legendariske citater om blandt andet en russisk roulette?

Jeg fik en sagsmappe kastet i skødet, hvorpå der stod "Nadia Line – Paradise Hotel". Kiggede den igennem og blev spurgt om jeg var frisk. Naturligvis. Hun var jo ganske godt skåret, så hvorfor ikke? Det kunne jo være hun kunne bekræfte alle mine fordomme om pigerne fra Paradise Hotel. Jeg blev klogere…

3206176

Mange ser Paradise Hotel, som et samligssted for selvoptagede mediehungrende personer. Hvad fik dig til, at melde dig til Paradise Hotel?

 

Jeg vil starte med at sige, jeg også altid selv har haft et lidt skævt syn på Paradise Hotel. Det er jo et hotel, hvor medieliderlige personer samles til intriger druk og hor, og så er det den nemmeste måde at blive "kendt" på. Nogen går hele linen ud og andre stopper på midten.

Jeg er som person meget nysgerrig og eventyrlysten, og meget bevidst om hvordan jeg fremstår. Jeg meldte mig i bund og grund til Paradise Hotel, fordi jeg sad fast i mit arbejde ved Dennis Knudsen (kendt frisør, make-up artist og cremegut, red.).

 

Jeg var løbet tør for energi og trængte til et nyt boost. PARADISE HOTEL!!!! 

 

Det at rive sig løs fra hverdagen, komme væk – rejse til Mexico og leve i en lukket verden overvåget af kameraer 24 timer i døgnet – møde mennesker du aldrig ville falde i snak med hjemme, blive udfordret og trukket helt derud, hvor man ikke føler man kan bunde. Alt det gjorde, at jeg meldte mig til programmet. Jeg kunne jo selv bestemme hvordan jeg ville opføre mig.

 

Jeg var selvfølgelig også bevidst om at jeg ville blive folkeeje, i og med alle sidder klistret til skærmen hver dag fra 22.00 – 23.00, men jeg havde ikke overvejet i hvilket omfang.

 

Jeg har altid haft ambitioner inde for musik, medieverdenen, og skuespil, og har bl.a. deltaget i Idols i 2003.. Det er der jeg vil være og Paradise Hotel kunne måske også gi’ mig et skub i den rigtige retning..

 

Jeg skal da være ærlig at sige, jeg nyder det da fuldt ud nu. Alle de mennesker jeg møder på gaden, der vil ha’ billeder og autografer, fordi jeg har været med i Paradise Hotel, som synes jeg er sej og ser op til mig som et forbillede – det er da kæmpe stort, og jeg sætter for alt i verden pris på det hver dag.

 

Men jeg håber da på jeg kan bygge videre på min "status"/karriere, så jeg ikke kun er NadiaLine von Bach fra Paradise Hotel, som smed Carlos ud for 10.000 kr.

Hvad med risikoen, for at blive den nye Susan K, var det med i dine overvejelser?

 

Jeg har hele tiden været bevist om, hvilken pige jeg ville være på Paradise Hotel og jeg synes jeg klarede min egen opgave strålende, men jeg havde også en bagtanke, for jeg ved hvordan folk taler om de personer, der knalder for åben skærm og ter sig åndsvagt.

De får mere tv tid, men hvad bliver de kendt og omtalt for? Alle de dumme ting. Sådan ville jeg ikke være derinde og slet ikke når jeg gerne vil lave musik og tv.

 

Jeg håber på jeg kan blive vært for et sindsygt fedt program, og at jeg får sat gang i min musik karierre. Min kæreste Maryannn Cotton, som er søn af Hal Patino (Bassist i King Diamond) er en sindsyg dygtig musiker. Alt hva han rører ved bliver godt og jeg kan røbe så meget, at vi skal til at lege med nogle små musik hemmeligheder – men jeg kan ikke snakke så meget om det endnu (bare det ikke bliver en ny omgang "Amalie Synger",som vi så det på TV2, red.)!

3206177

Du fik 10.000,- for at smide Carlos ud. Undertegnede havde helt klart gjort det for mindre end det, en flad 10’er fx, men var pengene din motivation, eller hvorfor gjorde du det?

 

Når jeg tænker tilbage på episoden om de 10.000 og Carlos, husker jeg det som et meget svært valg at træffe. Jeg havde forinden opholdet sat mig for, at jeg ville være en pige man kunne stole på lige meget hvad. Jeg ville være respekteret og en oprigtig person, hvilket jeg også mener, at jeg var igennem hele spillet.

 

Jeg blev valgt af den nye fyr Mathias og med ham fik jeg denne mulighed, hvor det så var op til mig enten at vælge pengene eller at komme tilbage til min oprindelige partner Carlos…

 

Det var vildt at få sådan et tilbud. Jeg kan huske det gav et kæmpe sug i maven, for hvem drømmer ikke om, at få smækket 10.000 kr i hånden, og så må du oven i købet bruge dem på lige hvad du vil. ALLESAMMEN!

 

Jeg havde 24 timer til at træffe mit valg og indeni var jeg splittet. Min Partner Carlos stolede 100 procent på mig og jeg kan huske, at jeg allerede da jeg fik tilbudet var 99 procent sikker på, at jeg ville vælge Carlos, for jeg ville jo gerne langt i spillet..

Men den ene procent der var tilbage drømte om endnu et eventyr uden lige. Marie som stod i min gruppe, lagde ikke skjul på, at hun ville sørge for jeg røg ud, hvis jeg valgte de 10.000 kr og smed Carlos ud.

 

Da jeg skulle tage mit endelige valg – og jeg havde valgt Carlos fire gange nede i "Synk" (der hvor man taler til kameraet og giver frit løb for alle følelser og tanker, red.) stoppede jeg op, og tænkte, hva det var jeg virkelig ville. Var det at gøre hvad alle andre sagde jeg skulle gøre, vælge Carlos og så blive smidt ud om to uger til fordel for en anden pige eller et åndsvagt tvist? Hvad var odds for jeg ville vinde de 500.000 og kunne jeg overhovedet stole på, at Carlos ville vælge mig frem for noget andet, hvis jeg lod ham blive og jeg gav afkald på denne kæmpe mulighed?

Han havde på intet tidspunkt bevist overfor mig, at jeg kunne stole på ham. Alle sådanne tanker fløj igennem mit hoved og så tænkte jeg fandeme nej. Jeg var ikke kommet til Mexico for at spilde et eventyr – så det blev 10.000 kr til en shoppetur og en ny partner.

Det er fandeme hva jeg kalder et eventyr og en oplevelse jeg kan se tilbage på.

 

Mit ophold på paradise hotel, er det fedeste jeg længe har oplevet og jeg fortryder intet. Jeg havde et sindsygt godt forhold til Carlos på hotellet. Det "venskab" satsede jeg -men kom jo ikke på Paradise Hotel for at finde venner, og at han er stadig bitter på mig den dag i dag. Det viser jo mere om ham end mig, og bekræfter mig i at det var det helt rigtige valg jeg traf…

Alle ville ha truffet det samme valg som jeg -ligemeget hva’ de siger. Jeg ved det!

 

Jeg står op hverdag, åbner mit tøjskab, og der hænger alt mit tøj fra Mexico.. Det har en kæmpe affektionsværdi, som jeg ikke vil bytte for noget andet. Jeg har tøj ingen andre har og som alle vil ha fingre i. Det er en fed fornemmelse, så hej hej Iceman. Hva kunne han gi’ mig, som var mere værd end det?? INTET!

Men havde ikke smidt ham ud for en 10ér. Så kunne jeg ligeså godt satse på de 500.000..

 

Nadia holder en pause, men tilføjer så:

 

Det der drev mig var selvfølgelig pengene. Jeg er shopaholic og hvorfor ikke tage det eventyr med også? Som jeg fortalte før, hva var oddsne så for, at jeg skulle gå hen og vinde de 500.000?? Nok ikke realistisk. Carlos havde intet bevist over for mig. Han rendte bare rundt, var mystisk og kaldte sig for Iceman (den eneste ægte Iceman er Val Kilmer i Top Gun, red.).

 

Jeg fik 3. præmien og den er jeg yderst tilfreds med. 10.000 kr, Gucci solbriller, en Karen Millen kjole og Julie Sandlau smykker.. Godt og vel en præmiesum på 20.000.

Foto: Christian Grüner

Vil du være med? Så opret en babe-profil og kom på Connery.dk!

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Baggrundsbabes

Se flere artikler