Nadja H vender tilbage til Paradise Hotel efter 6 år - se resten af årets hold her
Paradise Hotel skyder snart gang i den 20. sæson.
Viaplay/TV3 reality-showet, der nu har været mere eller mindre fast bestanddel på programfladen siden 2005(!), melder sig tilbage på banen med en ny sæson der lover "fuld smadder på dramaet fra start".
Og i år er der en gammel kending som vi her på sitet er særligt glade for et gensyn med, nemlig Nadja H, der sidst var med i showet i 2018.
I en pressemeddelelse fra Viaplay melder man ud at en række Paradise legender, (Nadja H, Vivi, Sinan, Victor og Lukas) får kamp til stregen når spillet går i gang den 4. juni 2024.
9 unge, smukke mennesker træder ind i deres livs eventyr - eller det tror de, at de gør; for allerede fra start bliver deltagerne sat på en helt afgørende prøve. For som værterne Rikke og Olivia siger:
"Paradise er ikke kun sjov og spas. I skal også kunne kæmpe for jer selv. Fordi det bliver ikke jer allesammen, der får lov at flytte ind på Paradise."
Dém, der kommer igennem nåleøjet (og dem, der ikke kommer igennem nåleøjet), har ingen idé om, hvad der venter på den anden side; for sæson 20 bliver en sæson med fuld smadder på vilde twists, taktik, drama, fest, flirt, forelskelse og hårde dilemmaer, hvor gæsterne gang på gang skal vælge, om venskab og kærlighed betyder mere end spillet, når der skal kæmpes om stole og dermed overlevelse.