Magasinet M!

Natteliv- Kærlige København

Vi tog ud for at teste, om København også er nattelivets hovedstad. Det blev vildt.

Natteliv- Kærlige København

1. Skipper Bodega
KL. 21.00 - En rigtig bytur i København begynder på Istedgade. Derfor tager vi på Skipper Bodega, hvor stemningen er god, og øllen billig. Stedet er ikke særlig stort, men fordi det sniger sig under de 40 m2, må man ryge indenfor, og dét gør noget for følelsen af en ægte bæverding. Skipperen er en rigtig bodega, men uden alle de stive, gamle sutter i baren. Damer er der nu ikke mange af, så vi drikker ud og hopper videre.
4/6

2. Strafbar
KL. 22.09 - Vi kommer ind på Strafbar for at mæske os i gode cocktails, og stedet lever op til forventningen. Bartenderne er flinke og har overskud, selvom stedet allerede er godt proppet så tidligt på aftenen. Indretningen minder lidt om en gammel slagterbutik med klinker overalt, og det gør ikke meget for stemningen. Om det er den kedelige indretning eller overskuddet af mandligt kønshormon, der gør det, ved vi ikke, men der er næsten støvsuget for lækre damer. Vi napper et par billeder af de tøser, der er, og lister af sted med en smag af søde drinks i munden.
3/6

ANNONCE
Natteliv- Kærlige København
Natteliv- Kærlige København
Natteliv- Kærlige København
Natteliv- Kærlige København

AFTENENS CITAT:
"På en god dag skal der gerne være lidt læbestift under kilten"
Sækkepibespilleren Rune på Jernbanecafeen

AFTENENS BABE:
Maria, 22 år, spottet på Billy Booze
Det var babes overalt på Billy Booze, men Maria fangede vores opmærksomhed med sit søde smil og flotte krop, så drengene kom helt op at køre.

KARAKTERBOGEN:
Babe-rating: 4/6
Skallerisiko: 2/6
Score-muligheder: 5/6
Samlet score: 86 %

ANNONCE
Natteliv- Kærlige København

5. Billy Booze
KL. 01.42 - Da vi ankommer til Billy Booze, er der allerede fuldstændig proppet. De damer, vi har ledt efter hele aftenen, har tydeligvis gemt sig her, for inden der er gået to minutter, vælter de flotte tøser mod os. Kameraet bliver hurtigt rødglødende, imens vi hælder vodka/Red Bull ned i ekspresfart. Der er så proppet, at det er svært at komme rundt. Men hvad gør det, når det er søde piger, der fylder op? Samtidig er sprutten billig, personalet i topform, og dansegulvet pakket. Det eneste negative, vi kan sige, er, at køen udenfor er meget lang. Men det er der en god grund til!
6/6

6. Laurits Betjent
KL. 03.26 - Laurits Betjent var engang navnet på et værtshus, men har i dag skiftet stil og er blevet et dansevenligt diskotek. Med det samme, vi rammer førstesalen og dansegulvet, ryger mundvigene helt op bag ørerne. Foran os står piger i tyroler-kostumer og danser, og der går ikke mange minutter, før pigerne hopper op på baren til ære for kameraet. Vi knipser løs så godt vi har lært, imens bartenderne professionelt arbejder videre imellem pigernes ben. "Det er jo intet mindre end fantastisk betjening!" udbryder journalist-Christoffer imponeret, imens pigerne tager al opmærksomheden. Vi vader ud ad døren halv syv om morgenen med kæmpe smil på læberne.
6/6

ANNONCE
Natteliv- Kærlige København

3. Jernbanecaféen
KL. 23.13 - Da vi kommer ind på Jernbanecaféen, er der stille og roligt, men det holder kun fem minutter. Så hopper en gut i kilt op på et bord og begynder at spille sækkepibe. Vi elsker det og skyller de høje toner ned med stedets egen øl, 7-Ekspressen. Indretningen er fantastisk med små tog overalt, og masser af tingeltangel hænger ned fra loftet. Med en venlig hånd styrer bartenderne showet bag fra baren, imens musikken spiller. Vi takker for koncerten, den gode stemning og et par gode værtshushistorier.
5/6

4. KB18
KL. 00.30 - I bunden af Kødbyen, gemt bag en port, ligger KB18 med sine dunkle lokaler. Stedet minder mest af alt om en ungdomsklub med gamle, slidte sofaer og tilfældigt malede borde og vægge. Vi tager en tur rundt på stedet, men finder hurtigt ud af, at fyrene har glemt at medbringe damer i aften. Drikkevarerne på KB18 koster en mindre bondegård, og stedet er alt for stort til den lille samling mennesker, som er kommet til koncert lørdag aften. "Men til gengæld virker bassen!" siger sælger-Mathias, imens vores hår vibrerer. Vi beslutter os hurtigt for, at festen må foregå et andet sted, og bestiller en taxa, så vi kan komme ud at finde nogle damer.
1/6

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce