Magasinet M!

Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY

På redaktionen er vi meget fascinerede af, hvordan de sønderjyske babes behersker Danmarks mest funky dialekt, så vi besluttede os for en tur til Sønderborg. Det blev til en tur, vi ikke helt kan huske, men som vi aldrig glemmer!

Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY

Karakterbogen:
Baberating: 5 ud af 6
Skallerisiko: 2 ud af 6
Scoremuligheder: 3 ud af 6

I alt: 78 %

Aftenens citat:
"Prøv lige at se hendes krop! Ta' nu et billede! Hun er fitnesstræner..."
Ihærdig veninde, der egentlig havde en ret god pointe

Aftenens Babe:
Theresa, 18 år
Spottet på Café Ib Rehne Cairo
Theresa gjorde alt rigtigt. Hendes frække smil, flirtende attitude og platinblonde hår gik lige i mellemgulvet. Det klædte hende bestemt også, at hun gladeligt delte Tuborg Guld ud, som var de karameller på sidste skoledag.

ANNONCE
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY

1. Brøggeriet
Kl. 19.30 - Hyggelige omgivelser, et indbydende lounge-område og ikke mindst de to ekstremt søde servitricer sætter de perfekte rammer for et solidt herremåltid inden byturen. Vi nyder vores specialøl og veltilberedte mad, mens det lykkes os at få krejlet en rundtur på det seje bryggeri i baglokalet på plads. Da vores bælter ikke kan spændes længere ud, indser vi, at arbejdet kalder, og med vommene fulde af mad og øl vralter vi videre til...

5 af 6 stjerner

2. Café Ib Rehne Cairo
Kl. 21.07 - Den hippe cocktailbar er stedet, hvor sønderborgenserne som regel varmer op inden byturen. Da vi er tidligt på den, er her en anelse affolket, men vi gør vores bedste for at se macho ud, mens vi sipper af vores fancy cocktailglas. Heldigvis kommer redningen i form af to af Danmarks sødeste Carlsberg-piger. De deler gratis Tuborg Guld ud og skal desuden bruge aftenen på at spotte lækre piger, så vi former hurtigt et partners-in-crime-bånd. Det viser sig dog, at pigerne skal rekruttere til deres eventfirma, hvor vi mere skal... Ja.

3 af 6 stjerner

ANNONCE
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY

3. Alpen Wahnsinn
Kl. 23.10 - Førstehåndsindtrykket af Danmarks længste bar er en anelse skuffende, da den snor sig lidt kringlet gennem lokalerne. Vi forestillede os - måske lidt naivt - en alenlang lige bar ned gennem lokalet, med en sønderjydsk godte siddende på hver enkelt af de maaange barstole. Til gengæld hersker den gode stemning, de lækre gymnasiepiger er der masser af, og mens den kvindelige bartender forklarer os forskellen på de famøse Jäger Bombs og de lokale Alpen Bombs, knipser Lærlingen løs med sit kamera.

4 af 6 stjerner

4. Penny Lane
Kl. 00.15 - Der er privatfest i Penny Lanes øverste lokaler, og en gæv gut har inviteret nattelivspatruljen med. Pigerne er godt fulde, og drengene laver high-fives, mens vi bunder Jack D og cola og overvejer at blive hængende hele natten. Privatfesten har dog en ende, og da vi kommer ned igen, er underetagen proppet. Der er et lidt ældre klientel at finde på 25+, men de forstår at give den gas, så det er med en anelse vemod, at vi trasker i retning af...

4 af 6 stjerner

ANNONCE
Natteliv- Skønhed og forfald i SØND' CITY

5. Havana Sports Bar
Kl. 01.04 - I baren bliver vi mødt af den sprøde bartender Pia, som skaffer os et bord på det hyggelige, salsa-inspirerede sted. Den cubanske dj spiller godt op (altså med musikken), og det er tydeligvis noget, damerne kan lide. Så hvis du kan danse, er det et perfekt sted både at varme op og score piger. Ellers kan du gøre som os og sætte dig ved et af bordene og bage på de lokale skønheder.

3 af 6 stjerner

6. Buddy Holly
Kl. 02.14 - Buddy Holly leverer varen. Der er fyldt til randen på diskoteket, og stemningen er i top. Tøserne er lige til at spise, mens de vrider sig til tonerne af de nyeste hits, og det er nemt at komme rundt og i baren. Desværre er det ikke alle de hotte babes, som har lyst til at blive fotograferet til M! - hvilket tvinger os til at tage kampen op mod barens sprutudvalg. Dén kamp klarer vi os til gengæld fint i, så da lyset tændes på diskoteket, og natten pludselig er slut, er det med en anelse vakkelvorne skridt, at vi bevæger os tilbage til hotellet. Vi ses, Sønderborg!

4 af 6 stjerner

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce