Magasinet M!

Naturen går amok!

Ti gode grunde til IKKE at vræle over efterårsvejret i Danmark

Naturen går amok!

Jordskred

Ã' 

Efteråret har lagt sig som et tungt, mørkt låg over det danske land. Vi begynder at få regn, vind og skyer indtil det hele fryser over og bliver til vinter. Ja, hvis vinteren overhovedet kommer. Den er unægtelig blevet mildere og mildere de seneste og resultatet er, at efteråret faktisk varer indtil midt i februar.

Selvom de daglige vejrudsigter kan få dig til at ønske at du befandt dig under fremmede himmelstrøg, så pas på hvad du ønsker dig, for måske er det danske vejr ikke så ringe endda. Vi ser her på nogle af de mest voldsomme og voldelige vejfænomener i verden.

10. Jordskred
Et jordskred kan betyde mange ting, men den mest dødelig slags er mudderskred. Som oftest sættes et jordskred i gang af kraftig regnvejr, der får jorden på et bjerg til at vælte ned af bjergsiden. Når det bliver blandet med vand, bliver det til mudder og dermed endnu mere farligt. Det fandt de ud af i staten Vargas i Venezuela i 1999, da der efter fleres dages kraftig regn, forekom det ene mudderskred efter det andet. I alt blev 20.006 mennesker dræbt af mudderskred over hele staten.

I Danmark: Det tætteste vi kommer på jordskred forekommer i kalkrige egne som eksempelvis Møn, hvor klipperne stille og roligt falder sammen og æde sig ind i øen.

Hagl

9. Hagl
Man skulle ikke tro det, men det er faktisk meget svært at beskrive hvordan hagl dannes. Kort sagt formes de i meget kolde skyer, hvor vanddråber bliver til små isklumper, der flyver op og ned gennem en sky, indtil de er blevet så tunge, at skyens opdrift ikke kan holde haglene i luften længere. Jo flere gange et hagl flyver op og ned gennem en sky, jo større bliver de - og de kan blive STORE! De største hagl, der nogensinde er observeret faldt i byen Aurora i staten Nebraska i USA i 2003. Ud af en forholdsvis normal skyformation faldt der pludseligt 18 centimeter brede hagl. Det er cirka lige så stort som en tennisbold.

I Danmark: Herhjemme bliver de sjældent større end kuglen i en kuglepen, men det kan gøre nas at cykle i haglvejr.

Ferskvandsudbrud

8. Ferskvandsudbrud
Et hvad? Et ferskvandsudbrud. Ja, den kendte du nok ikke. Det er ogsÃ¥ en af de absolut mest sjældne naturkatastrofer der findes, men det findes! I en nøddeskal forekommer et ferskvandsudbrud nÃ¥r giftig kuldioxid buldrer op fra bunden af en ferskvandssø, ofte som følge af et jordskælv. Disse giftige gasser eksploderer op af søen og spreder sig i det omkringliggende miljø og kvæler alt levende. Det værste af slagsen forekom i 1986 i Nyos Søen i Cameroun. Denne sø ligger oven pÃ¥ en lomme af magma fra en sovende vulkan. Denne magma producerer kuldioxid, der i '86 sivede ud i søen og eksploderede op til overfladen. 1Ã'½ million tons kuldioxid bredte sig ud over det lokale omrÃ¥de og slog 1.746 mennesker og et utal af dyrihjel.

I Danmark: Vi har ingen søer der har potentiale for ferskvandseksplosioner, så du behøver ikke gå i en bue uden om din lokale andedam.

Vulkanudbrud

7. Vulkanudbrud
Vulkaner har tre ting, der altid fascinerer os mennesker: Ild, larm og eksplosioner. Men ligesÃ¥ flotte og imponerende de kan være, ligesÃ¥ dødbringende kan de være. Det er noget tid siden verden har set et rigtig slemt vulkanudbrud, men gÃ¥ lidt tilbage i historien og du finder hurtigt det værste, vi nogensinde har oplevet. I 1815 eksploderede - ikke "udbrød", men EKSPLODEREDE - bjerget Tambora i Indonesien. Dette vulkanudbrud var fire gange værre end nummer to pÃ¥ listen over historiens værste vulkanudbrud. Den letteste mÃ¥de at beskrive omfanget af eksplosionen pÃ¥, er ved at sammenligne bjergets højde før og efter udbruddet. Før udbruddet var Tambora 4,3 kilometer højt. Efter udbruddet var det 2,8 kilometerhøjt. Det er 1Ã'½ kilometer bjerg, væk, pÃ¥ et øjeblik. 92.000 mennesker døde.

I Danmark: Vi ligger ikke engang i nærheden af en vulkanzone, så... nej, ingen vulkaner i lille DK.

Lavine

6. Lavine
Laviner er måske ikke en af jordens mest dræbende naturkatastrofer, men ikke desto mindre er de forfærdelige, hvis du bliver fanget i dem. En lavine er ganske enkelt når flere millioner tons sne buldrer ned af en bjergside, fordi sneens samlede vægt er blevet for stor. En populær myte går på at man kan aktivere laviner ved hjælp af lyd, men dette er og bliver en myte. Den mest voldsomme lavine i historien forekom i (eller henover) byen Wellington i staten Washington i USA i 1910. Efter en uges hård snestorm buldrede der en gigantisk lavine ned fra en bjergside, der pløjede gennem byen og ramte byens station, hvor flere overnattende toge blev slynget mere end 50 meter. 96 mennesker døde.

I Danmark: Altså, hvis du kan finde flere tons sne og en bjergside i Danmark, så ved du mere om vores geografi end os.

Tørke

5. Tørke
Gobi-ørkenen er et af de tørreste steder på jorden, men det har vi vidst i tusinder af år. Hvad der er mere overraskende, er, at der på flere af jordens mere tætbefolkede steder, pludselig er begyndt at opstå tørke. Dette har folk i de seneste år mærket ekstra hårdt i det sydøstlige USA. Der er ganske enkelt mindre og mindre vand i dette område. På et tidspunkt i 2007 var det så slemt, at byen Atlanta kun havde vand tilbage til tre måneder. Skovbrandene i Californien og Grækenland er endnu et tegn på den voksende tørke. Det er en af jordens mest langsomme naturkatastrofer og derfor også en,der opdages meget sent og flere vandeksperter mener, at der er alt for lidt fokus påjordens voksende tørke-problem.

I Danmark: Hvis vi var i tørke-fare ville vi nok ikke hele tiden flyve sydpå for at få mere sol, så nej, Danmark er ikke i tørke-fare.

Tsunami

4. Tsunami
Det var ikke mange der kendte til begrebet "tsunami" (aka. flodbølge) inden netop dette naturfænomen indtraf i december 2004 ved Indonesien og Sumatra. Et undervandsjordskælv satte gang i en gigantisk flodbølge, der rullede ind over flere landes kyster og tog livet af 283.100 mennesker, hvilket gør det til den sjetteværste naturkatastrofe i historien. Det er en lumsk fætter sådan en tsunami, for man kan hverken høre eller se den, før det er for sent. Derfor er der også opbygget er gigantisk netværk af sensorer, der kan advare om tsunamier i den del af verden.

I Danmark: Tsunamier i Danmark? Eftersom vi er meget langt fra jordskælvszoner, så må svaret være nej.

Jordskælv

3. Jordskælv
Nu er jordskælv ikke et decideret vejrfænomen, men det er stadig en af de mest effektive måder Moder Natur har til at reducere befolkningen på jorden. Et par gange om året hører du om et jordskælv et eller andet sted i verden, ofte hvor flere tusinde mennesker er blevet slået ihjel. Det mest dødbringende af slagsen forekom helt tilbage i 1556 i Kina, hvor 830.000 mennesker blev slået ihjel. Et cirka 700 kilometer bredt område blev komplet tilintetgjort. Som en beretning fra jordskælvet fortæller: - "Bjerge og floder byttede plads." Et af de mest jordskælvs-udsatte og -observerede steder på kloden er San Andreas-Forkastningen, der strækker sig direkte ned gennem Californien. Selvom denne region har set nogle meget slemmejordskælv de seneste årtier, så venter eksperterne stadig på "the big one".

I Danmark: ...får vi aldrig kraftige jordskælv, ganske enkelt fordi vi ikke er i nærheden af en farezone.

Oversvømmelse

1. Cyklon/orkan/tyfon
Kært barn har mange navne og intet "vejrbarn" er så kært som en gigantisk roterende storm, der smadrer alt hvad den kommer i nærheden af. Disse mega-storme formes over havet, hvor fordampende vand groft sagt svæver til himmels og danner flere skyer end der er plads til. En af tidens mest kendte er nok orkanen Katrina der barberede de amerikanske sydstater i 2005 og slog omkring 2.000 mennesker ihjel, men det er intet i forhold til cyklonen Bhola, der i 1970 fræsede gennem Bangladesh og tog 500.000 (!!!) mennesker med sig.

I Danmark: ...er orkaner så fesne at de ikke engang får et cool navn, men den der bankede os igennem d. 3. december 1999 slog seks mennesker ihjel og var en af de mest voldsomme i nyere tid.

ANNONCE
Del

Seneste nyt