Underholdning
Neil Patrick Harris afslører den vilde sum: Så mange penge tjente han om ugen på ‘How I Met Your Mother’
Vi kender ham alle som den uforbederlige kvindebedårer Barney Stinson, der altid er klar med en “Challenge Accepted” og et dyrt jakkesæt. Men det viser sig, at det ikke kun var karakteren i serien, der svømmede i penge – Neil Patrick Harris fik selv en løncheck, der kunne få de fleste til at tabe underhæveren.
At slå igennem som skuespiller i Hollywood er benhårdt, og mange må kæmpe for overhovedet at få mad på bordet.
Men hvis du rammer plet med en rolle i en global succes som ‘How I Met Your Mother‘, behøver du bogstaveligt talt aldrig at røre en finger igen.
1,7 millioner kroner – om ugen!
Neil Patrick Harris spillede rollen som Barney i alle ni sæsoner, og efterhånden som seriens popularitet steg, røg hans løn helt op i stratosfæren.
I et interview med The Howard Stern Show afslørede han præcis, hvor “velbetalt” han egentlig var i de sidste sæsoner.
Han tjente svimlende 250.000 dollars om ugen. Det svarer til omkring 1,7 millioner danske kroner – hver eneste uge, mens kameraerne rullede.
Da han blev spurgt, om han var tilfreds med beløbet, svarede en grinende Harris: Tager du pis på mig? Ja, det var jeg i den grad tilfreds med!”
En “lille” løn sammenlignet med de største
Selvom 1,7 millioner om ugen lyder som ren utopi for os dødelige, påpegede Howard Stern dog, at det faktisk er “beskedent” i Hollywood-målestok for en hovedrolleindehaver.
Til sammenligning tjente stjernerne fra The Big Bang Theory og Friends omkring 1 million dollars per episode (ca. 7 millioner kr.) i deres sidste sæsoner.
Alle fik det samme
Harris forklarede også, hvordan castet forhandlede deres løn.
De valgte nemlig at stå sammen, så alle hovedrollerne tjente det samme.
“Vi havde leveret otte sæsoner… den sidste var en fantastisk æresrunde, og hvorfor skulle vi ikke høste frugterne af det? Alle havde bevist deres værd,” lød det fra skuespilleren.
Læs også: