Netflix hiver Avengers-instruktører ind til at skabe Chris Evans/Ryan Gosling spion-franchise
Netflix' egen Bond-konkurrent?
Netflix satser massivt på et nyt filmfranchise, der både på mandskabet og budgettet går efter guldet i spiongenren.
Det melder Hollywood-medier Deadline, der fortæller at den nye satsning er massiv.
Netflix har efter sigende intentioner om at skabe et franchise, der kan matche James Bond i både storhed og budget - et budget der lyder på omkring 200 millioner dollars.(!)
Den første film, The Gray Man, har Ryan Gosling og Chris Evans i hovedrollerne, og i instruktørstolene har man placeret Disneys golden-boys, Russo-brødrene - der som bekendt står bag et utal af box-office rekorder, med Avengers Infinity War og Endgame.
Filmen er en 'mano a mano'-battle mellem to mænd der repræsenterer forskellige versioner af CIA. Anthony Russo fortæller, at folk der var fans af Captain America: Winter Soldier, og dets spion-fokus, kan se frem til en mere real-world version af samme kaliber.
Russo-brødrene melder ud, at man håber på at påbegynde arbejdet med optagelserne i starten af 2021.