Nicolas Cage har fået hovedrollen i en Nicolas Cage-film, hvor han skal spille Nicolas Cage
Så bliver det ikke mere Cage!
Nicolas Cage er lidt af et fænomen i Hollywood - vanvittig populær i 90'erne, so so i 00'erne, og nu spytter han bare direkte-til-dvd-film ud hurtigere end du kan stave til B-film.
Og i privaten? Læs med her - 6 fucked up ting du ikke vidste om Cage.
Han kom ind i branchen som nevø til den famøse instruktør Francis Ford Coppola - og han har sgu endda vundet en Oscar i 1995.
Og du kender ham selvfølgelig fra The Rock, Face/Off, Con Air, Gone in 60 Seconds og National Treasure.
Hvad så nu?
Når man har været i branchen i mange år, så plejer det også at være tid til en lille biografi-film - men i mange tilfælde er det ofte først, når vedkommende ikke er i blandt os længere.
Men med Cage?
Men Cage gider ikke vente til sin død med en Cage-fortælling - Det er nu at vi skal have en Cage i front!
Og hvem skal så portrættere Cage i biografen - det skal Cage fandme selv.
Filmen hedder The Unbearable Weight of Massive Talent.
Deadline bekræfter, at de er i de sidste afsluttende faser af aftalerne på filmen, og den bliver løst baseret på hans historie - man følger en Nicolas Cage, som mangler penge og har mistet sin kreative sans. Han accepterer en deal på flere millioner kroner for at tage til en mexicansk milliardærs fødselsdag, som er en gigantisk fan af Cage. Og tingene går selvfølgelig helt galt.
Det skal nok blive godt!