Nicolas Cage er tilbage i sin yndlingsrolle: mand med gudekomplekser og alt for intense øjne.
I The Carpenter’s Son går han all-in på religiøs mystik, blodige visioner og bibelske traumer i en film, der mest af alt ligner det, du ville få, hvis The Passion of the Christ og Hereditary fik et barn og opkaldte det efter en håndværker.
En mørk barndom midt i oldtidens Egypten
Filmen følger en dreng – bare kaldet “the Boy” – som vokser op i skjul i romersk Egypten. Hans værge, en vis tømrer (wink wink), forsøger at holde ham på dydens smalle sti. Det går selvfølgelig galt, da en anden mærkelig unge dukker op og piller ved både tro og temperament. Resultatet? Overnaturlige evner, tvivl, oprør og dommedagsagtige vibes.
Og ja – hvis det lyder som Jesus med daddy issues og dæmonisk PMS, så er du ikke helt galt på den.
Næsten ingen replikker – masser af Cage-ansigt
Der er kun fem linjer dialog i hele filmen. Resten fortælles med billeder, musik og stemning – og Cage, selvfølgelig, som den hemmelighedsfulde beskytter med et blik, der kan få børn til at græde og troende til at tvivle.
FKA Twigs, Noah Jupe og Souheila Yacoub spiller også med, og soundtracket ligner en blanding af apokalyptisk korværk og tunge synths fra helvede.
Horror, Jesus og Cage i ét – selvfølgelig skal du se den
The Carpenter’s Son er instrueret af Lotfy Nathan og baseret på en obskur religiøs tekst (Infancy Gospel of Thomas) som Vatikanet nok helst så blev i glemslen.
Filmen er allerede købt af Magnolia Pictures og får premiere til efteråret – perfekt timet til mørke aftener og eksistentielle kriser.
Cage kalder selv filmen for “unik” og “super-artistisk”, men understreger, at den stadig er lavet til et bredt publikum. Og hvis der er én ting, Nicolas Cage har bevist, så er det, at han kan få selv de mærkeligste film til at fungere. Især når han får lov til at gå helt Cage-mode uden manuskriptet i vejen.
Kort sagt: The Carpenter’s Son er Cage, som du vil have ham – mærkelig, mytisk og muligvis messias.
![]()
Læs også: