Nina er Månedens Crush: Jeg vil hellere være alene end nøjes
Hun er 35 år, introvert og fyldt med energi. Se Nina Nielsens frække fotoserie lige, her!
Navn: Nina Nielsen
Alder: 35
Bopæl: Frederiksberg
Civiltilstand: Single
Særlige kendetegn: Har næsten altid kasket og høretelefoner på, når jeg er udenfor
Instagram: nina_nielsen
Kender du en sød, dansk pige over 18 år, der skal være næste måneds crush, som inkluderer et photoshoot med en professionel fotograf? Det kan være din veninde, din kæreste, dig selv eller blot en, du har lagt mærke til på Instagram, så send en besked på vores Facebook eller en mail til Simone Klindt på [email protected]. Så vender vi tilbage, hvis det skulle blive aktuelt.
Hej Nina. Du er blevet valgt som Månedens Crush i august her på mmm.dk. Hvordan føles det?
Det føles fantastisk!
Var stilen til billederne noget, du og vores fotograf, Mikkel, blev enige om, og er du selv tilfreds med billederne?
Ja, Mikkel og jeg blev hurtige enige om stilen. Jeg har fulgt Mikkels arbejde længe, og jeg synes, han er en fantastisk fotograf, så det var fedt at få lov til at arbejde med ham. Og så er han vildt sjov og cool. Jeg er supertilfreds med billederne.
Det er vi også. Nu spoler vi tiden lidt tilbage, Nina, for du har jo før været Ugens Instababe her hos os - hvordan er det lige pludselig at have fået taget billeder til M! og være Månedens Crush?
Det er cool. Især når man tager min alder i betragtning (#1982) - så bliver man da lidt beæret. Jeg kan jo huske M!-bladet fra mine teenageår, hvor jeg drømte om at være forsidepigen. Det skete så 20 år efter, haha!
Du fortalte sidst, at du jo er opvokset på Vestegnen, hvor du er vant til klamme kommentarer, som bliver smidt i hovedet på dig. Hvad har du måttet lægge ører til?
Her kommer lige et par stykker:
"Hjemme hos dig eller på toilettet?"
"Er du til noget, eller skal du have et shot først?"
"Flotte læber. Kan du holde vejret længe?"
Av, mænd er sgu lidt klamme af og til. Hvad gør dig så blød i knæene?
At han er en gentleman!
Classic! Har du så været på en date før, hvor han tog benene væk under dig?
Ja, på min første date med min ekskæreste. Han hentede mig i en fed bil. Jeg har ikke forstand på biler, så jeg sagde bare: "fin bil", hvorefter han smilede lidt af min uvidenhed. Herefter inviterede han mig på fin middag. Det var sådan lidt Pretty Woman-agtigt, uden at det skal misforstås, haha. Han prøvede ihærdigt at imponere mig, men vi fandt hurtig kemi på et helt andet niveau og udviklede en enorm respekt for hinanden.
Det lyder sødt. Sidst fortalte du, at du synes, danske mænd skal være bedre til at invitere ud og give komplimenter. Hvordan oplever du danske mænd, i forhold til de steder du har rejst i verden?
Nu er det ikke fordi, at jeg savner komplimenter eller at blive inviteret ud. Men jeg har oplevet i andre lande, at mændene bare går forbi og siger: "Du ser godt ud", "Fed stil", "Sødt smil" eller "Må jeg invitere dig ud?". Det er sjældent noget, man oplever herhjemme.
Det kan du da have ret i. Kan du så give os et godt råd med på vejen?
Vær lidt mere løsslupne med komplimenter - det øver jeg mig også selv i.
Hvis du skal beskrive dig selv, hvordan er du så under den smukke og 'vestegnske' overflade?
Jeg er enten superenergisk eller doven. Jeg har vist aldrig lært at finde den gyldne middelvej, haha. Derudover er jeg meget betænksom og vil altid det bedste for andre.
Det tror vi gerne på, Nina. Du træner jo rigtigt meget, hvilket kan ses på din krop! Du må da svømme i komplimenter fra fyrene, ikke?
Jeg får komplimenter, men det preller lidt af på mig. Jeg ved jo godt, at det kun er udseendet. Jeg har heldigvis mange andre værdier, som, jeg synes, er vigtigere.
Du har helt ret! Men du er stadig single - har den rette bare ikke meldt sig endnu?
Der har været en, der nok var den rette. Men jeg var skeptisk og bange for at gifte mig. Han er gift i dag, og jeg er stadig umulig, haha. Ej, men jeg er vildt selvstændig, og jeg vil hellere være alene end at nøjes.
Det lyder meget fornuftigt, Nina. Men hvordan er den perfekte mand så?
Den perfekte mand for mig er betænksom og humoristisk. Og så skal han kunne acceptere, at jeg er lidt introvert og ikke gider en masse sociale arrangementer hele tiden. Dermed ikke sagt, at han skal blive hjemme. Men han skal selvfølgelig behandle mig som en prinsesse, og det ved kun en rigtig mand, hvordan man gør.
Hvor ser du dig selv om 10 år?
Jeg tænker sjældent så langt frem, men tager én dag ad gangen. Måske jeg har fundet kærligheden? Ellers bor jeg nok i Nigeria på min venindes børnehjem og tager mig af de udsatte børn.
Til sidst må du meget gerne røbe en ting eller to om dig selv, som man ikke lige forventer?
Jeg får desværre nogle rigtig svære depressioner i ny og næ, og det er hårdt. Det er helt bevidst, at jeg bruger mit udseende til at stå frem og bryde tabuet omkring det. Når man som menneske flere gange har prøvet at være helt derude, hvor livet ikke giver mening, sætter det nogle andre ting i perspektiv. Fx har penge og status ingen påvirkning på mig. Jeg er fuldstændig uimponeret. Det, der betyder mest for mig, er personen bag alt det overfladiske. Det er dér, at jeg føler en tilknytning til andre mennesker.
Og så er jeg en "goofball". Jeg er superfjollet med masser af selvironi.
Stærke ord. Tusind tak for din tid, Nina. Vi ønsker dig al mulig held og lykke fremover.
Fotograf: Mikkel Laumann
Hjemmeside: Mikkel Laumann Blog
Facebook: MikkelLaumannPhotography
Instagram: _mlaumann
Kender du en sød, dansk pige over 18 år, der skal være næste måneds crush, som inkluderer et photoshoot med en professional fotograf - det kan være din veninde, din kæreste, dig selv eller blot en, du har lagt mærke til på Instagram, så send en besked på vores Facebook eller en mail til Simone Klindt på [email protected]. Så vender vi tilbage, hvis det skulle blive aktuelt.
Har du ikke set, vores tidligere smukke Månedens Crush, Freja Eva, så klik her