Magasinet M!

Nogle geniale mænd har opfundet en maskine der forvandler dit urin til øl

Er det her århundredets opfindelse?

Nogle geniale mænd har opfundet en maskine der forvandler dit urin til øl

Når din mor fortæller dig, at du pisser dine penge op på alt for mange druknætter, kan du nu sige til hende, at det rent faktisk ikke koster dig noget at blive stiv. Og at det pis, hun refererer til, ryger fluks ind i munden på dig igen. I hvert fald, hvis du erhverver dig denne nyopfundne maskine. En maskine, der kan forvandle dit urin til øl.

Det skriver sitet RT.

For takket være et hold nytænkende belgiske er det, der lyder som en drøm, nemlig allerede blevet til virkelighed. Maskinen, de har opfundet, består af en solcelledrevet kedel og en membran, som kan forvandle urin til drikkevand og gødning. Derfra vil det genbrugte vand blive brugt til at lave øl med.

Et #peeforscience-projekt bestod for nyligt af sådan en maskine, som blev brugt på en musikfestival i Gent, Belgien, hvor 1000 liter vand blev genbrugt fra den urin, der var blevet samlet.

Ifølge RT er der planer om at installere flere af disse maskiner på fodboldstadioner, storcentre og lufthavne, som projektet udvides.

Faktisk er det at forvandle pis til gødning ikke et helt nyt fænomen. Heller ikke i dansk regi. Allerede i 2015 indsamlede Roskilde Festival glade og stive gæsters urin ind via særlige måtter og rør. Urinen blev så opsamlet i særlige gylletanker, som så skulle spredes ud over maltbygmarker. Maltbyg, der siden skulle bruges i ølproduktion. Og hvis alt går som planlagt, vil festivalgæster på næste års Roskilde Festival kunne drikke deres eget tis, hvis de køber en særlig øl.

Det kan man da kalde bæredygtighed.

ANNONCE
Del

Seneste nyt