Magasinet M!

Nu kan du købe de officielle rekvisitter fra Star Wars filmene

... og fire andre nyheder fra ugen i gadget-land

Nu kan du købe de officielle rekvisitter fra Star Wars filmene
Microsoft Xbox One S

Lad os bare få det vigtigste af vejen til at begynde med - Jeps, den nye Microsoft Xbox One S klarer 4K. Det var dæleme også på tide. Microsoft har lige præsenteret deres nye konsol på spilmessen E3, og udover den højere opløsning får du også en integreret strømforsyning og en 40% mindre kasse i forhold til forgængeren, mens der desuden er et indbygget Blu-ray-drev, understøttelse af HDR og en ny controller med et bedre greb. Det er en herlig pakke, og så er det jo bare fedt, at den ikke fylder så meget som det gamle monstrum af en konsol.

SE MERE HER

ANNONCE
Nu kan du købe de officielle rekvisitter fra Star Wars filmene
Ninebot Mini Pro

Bare rolig, det her er ikke en kopi af Segway. Ligheden skyldes i virkeligheden, at det kinesiske firma Ninebot købte Segway i 2015, så det er i bund og grund stadig den originale. Og nu er de så klar med en mindre udgave af legetøjet i form af Ninebot Mini PRO, der minder om et hoverboard, men altså er af en helt anden kvalitet med præcise sensorer til at styre køreturen og tilpasse sig din kørestil ved hjælp af snedige algoritmer, og den klarer op til 18 km/t med en rækkevidde på 30 kilometer per opladning, mens du også får LED-lys på for- og bagside og et sæde, så du kan slappe af på turen. De vil så også have en gevaldig pose penge for den originale vare.

SE MERE HER

ANNONCE
Nu kan du købe de officielle rekvisitter fra Star Wars filmene
OnePlus 3

Specifikationer i top - pris i bund. Det er sådan cirkus hele humlen med mobilerne fra OnePlus, og nu er de klar med en ny mobil med masser af kræfter. OnePlus 3 banker for eksempel en Snapdragon 820 processor med 6 GB RAM i din lomme, og du får desuden et 5,5 tommer Optic AMOLED-display med fuld HD-opløsning, et 16 megapixel kamera, plads til to styks SIM-kort og en ny Dash Charge til at fylde batteriet med strøm nok til en hel dag på kun en halv time. Så kan det selvfølgelig godt være, at det ydre skåret af ét enkelt stykke aluminium minder ekstremt meget om den nyeste version af iPhone, men sådan er der jo så meget. Prisen er i hvert fald meget ulig Apple.

SE MERE HER

ANNONCE
Nu kan du købe de officielle rekvisitter fra Star Wars filmene
Suunto Spartan Ultra

Det er stort set lige meget, hvilken sport der giver dig dit fitness-fix. Suunto Spartan Ultra er et snedigt redskab til det meste. Det nye ur fra finske Suunto er bygget til at klare hårde tæsk med forstærket glasfiber, titanium og safirkrystal, og det måler alt fra distance til puls og GPS, så du kan holde fuldstændigt styr på præstationerne vi touchskærmen. Så er det selvfølgelig ikke sikkert, at du lever helt op til dine personlige mål, men det er i hvert fald ikke urets skyld.

SE MERE HER

ANNONCE
Nu kan du købe de officielle rekvisitter fra Star Wars filmene
STAR WARS Collectibles Ultimate Studio Edition

Når der nu alligevel bliver brugt så mange kræfter på at lave rekvisitterne til Star Wars, kan man vel lige så godt udnytte det, og derfor har Lucasfilm og Disney nu lavet deres eget officielle lineup af rekvisitter, som os dødelige kan få fingrene i, og du kan se det foreløbige udvalg ved at klikke eller swipe dig gennem billedserien ovenover. I bytte for en gevaldig håndfuld penge, selvfølgelig. Star Wars Collectibles Ultimate Studio Edition er lavet af Proshop i Pinewood Studios, der også laver sagerne fra filmene, og de vildt detaljerede stumper inkluderer Kylo Rens hjelm, Darth Vaders beskadigede hjelm, Chewbaccas Bowcaster og et par lyssværd. Det er lækkerier for hardcore fans af Star Wars.

SE MERE HER

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce