Magasinet M!

Nu kan du købe en original Camaro RS SS 1969 på auktion

Ondt bæst på landevejen!

Rolf købte denne gamle amerikaner for at ombygge den. Men efter et halvt år har han ikke rørt en finger på bilen. Det kan han ikke få sig selv til af ren respekt for gamle biler. Rolf købte ellers bilen for at ”redesigne” den, men fordi han alligevel ikke kan få sig selv til det, har han nu valgt at sælge den.

Rolf har ejet cirka 15 biler gennem årerne, og derfor har han øje for de små detaljer, der gør biler særlige.

Denne amerikanerbil udmærker sig bl.a. ved at indeholde en TKO 600-gearkasse: en 5-trins manuel gearkasse.

- Gearkassen kan ikke rives fra hinanden. Den har en stærk kobling, og den kommer aldrig til at eksplodere, fortæller Rolf til DBA Guide.

Fælgene er ifølge Rolf også svære at optrevle i dag. Det var de fælge, bilen blev solgt med tilbage i 1969, og derfor var de dengang ikke særlig specielle.

I dag er de sjældne, fordi de er ’wide oval’ fra firmaet ’Fire Stone’, hvilket på dansk betyder, at de har en stor dækside.

Bilen kan også prale af, at på nær nogle enkelte, små fejl hist og her, står den æstetisk snorlige.

Rolf’ Camaro er udstyret med et tag i vinyl, hvilket er et sjældent syn – selvom det nu engang er sådan, bilen er født.

- Bilen har også de sjældne ’trims’, som man kalder de lister, der sidder rundt i kanten af vinylen. De plejer ofte at være forsvundet på så gamle biler, fordi man har taget dem af ved en renovering og glemt at sætte dem på igen, eller også er de typisk afgået ved vind og vejr, fortæller Rolf.

Lygterne på bilen er også originale, hvilket kan ses på deres uperfekte synkronisering. RS-modellens lygter-skjold ”slider” nemlig kun til siden, når motoren starter og derved genererer vakuum.

Undertrykket suger skjoldene til side, så lyset på bilen syner frem. Du kan derved kun have synlige lygter, når du har startet motoren.

Nok snak - tjek bilen herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce