Nu kan du købe et sengebord, der også fungerer som beskyttelse mod indbrudstyve
Til de paranoide derude
Er du typen der sover med en peberspray under hovedpuden, mens din bidske hund reagerer hidsigt på alle, der ikke er faste medlemmer af huset?
Så er dette sengebord måske noget for dig!
Amazon-forhandleren Woodquail har udviklet dette sengebord, der er en to-i-en løsning, for dem der frygter uventede nattebesøg. Bordet kan nemlig lynhurtigt skilles ad, hvorefter bordpladen fungerer som et skjold og benet i realiteten er et slagbat.
Bordet er udført i bambus, der gør det forholdsvist let og manøvredygtigt. Bordpladens underside er udstyret med håndtag, så skjoldet rigtig kommer til sin ret - håndtag der samtidig kan benyttes til kabelstyring, når man blot benytter møblet som et bord.
Forhandleren fortæller, at bordet både kan passe ind hos kvinder og mænd.
Møblet sælges hos Amazon UK.