Magasinet M!

Nu kommer de fedeste mobiltelefoner

Verdens største mobilevent er netop blevet afholdt i Barcelona. Vi har samlet de bedste mobiler fra Mobile World Congress

Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
HTC One X

HTC har ligget lidt stille siden introduktionen af Sensation tilbage i 2011, men nu sker der altså noget. HTC One X er firmaets nye topmodel, og den byder på en 4,7" stor skærm med opløsningen 1280 x 720 pixel - det giver en pixeltæthed på 312 ppi, hvilket næsten tangerer den vanvittige skærm fra iPhone 4S med 326 ppi. Under kølerhjelmen kommer muskelkraften fra en processor med fire kerner. Ja, quad-core processoren har fundet vej til mobilerne, og den skal blandt andet bruges til at trække den fede Beats Audio lyd, kameraet på 8 megapixel og det specialdesignede HTC Sense styresystem.

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
Huawei Ascend D Quad XL

Du kender måske den kinesiske virksomhed fra deres USB-dongler til 3G-netværket, men de laver skam også mobiler. Deres nyeste af slagsen kan måske få resten af mobil-producenterne til at ryste i bukserne, for prisen tegner til at blive yderst attraktiv. For omkring 400 Euro får du nemlig en processor med fire kerner og en 4,5" skærm med 1280 x 720 pixel, mens den samtidig er pakket med den nyeste teknologi. Det er virkelig billigt.

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
LG Optimus 3D Max

Selvom 3D er The Shit på fladskærmen, så er det endnu ikke slået igennem i mobilerne. LG var først med deres Optimus 3D, men den var alt for stor og kluntet, så nu forsøger de sig igen med Optimus 3D Max. Her har LG skåret noget af tykkelsen, og de har udstyret mobilen med nok regnekraft til at redigere 3D-videoer direkte på mobilen. Så kan du altid fyre dem videre til dit tv bagefter. Nå ja, fik vi fortalt, at du ikke skal bruge irriterende 3D-briller for at få den ekstra dimension ud af mobilen? Det skal du altså ikke.

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
Lumigon T2

Vi skal nok lige tage den her med et gran salt. Det danske firma Lumigon har før proklameret, at deres første mobil snart kom på markedet, men der er aldrig rigtigt sket noget - før nu altså. Lumigon T2 skulle komme på markedet senere i år, og de vigtigste features inkluderer 3,8" skærm, lyd fra B&O og en speciel fjernbetjenings-funktion, så den kan anvendes til at styre dit tv eller musikanlæg. Det er smart.

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
Nokia Pureview 808

41 megapixel. Det lyder vanvittigt, og det er det også. Nokia har udstyret mobilen med et kamera på 41 megapixel, så de sidder vist solidt på pixel-tronen de næste par år. Det giver desværre et lidt buttet design, men så er der også en Xenon-blitz til at skyde billeder i mørke omgivelser, og AMOLED-skærm på 4".

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
Nokia Lumia 900

Nokia er for alvor tilbage i kampen om mobilmarkedet. Kan du ikke nøjes med en Lumia 800, så er Lumia 900 den perfekte mobil til dig. Her får du en større skærm på 4,3", og den er stadig udstyret med det fantastiske Windows Phone styresystem, der giver lidt kulør i iOS og Android junglen. Lumia 900 har også beholdt det gennemførte design fra lillebroderen, så du får en mobil, der er skåret af et enkelt stykke plastik. Det giver en solid føling. Åh, hvor har vi savnet dig Nokia.

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
LG 4X HD

Opfølgeren til LG's tidligere flagskibsmodel, Optimus 2X, hedder meget naturligt 4X HD. Her får du nemlig en processor med fire kerner i stedet for den langsommere dual-core-processor, og skærmen er selvfølgelig opgraderet til at køre i HD-opløsning - godt nok den mindste HD-opløsning på 1280 x 720 pixel, men det er stadig HD. Ifølge LG skulle deres nyeste topmodel komme på markedet i andet halvår af 2012.

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
Panasonic Eluga Power

Det er længe siden, vi så noget til Panasonic her i Europa, men nu forsøger de sig altså igen. Skytset bliver i denne omgang den yderst potente Eluga Power, der ikke imponerer på papiret med sin dual-core-processor og 8 GB interne lagerplads, men alligevel har et eller andet sexet over sig. Skærmen er på 5", mens tykkelsen på kun 9,6 mm sidder lige i skabet, og så er det rimeligt fedt, at mobilen også er vand- og støvtæt - selvom du nok ikke skal tage den med i bad.

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
Sony Xperia S

Ægteskabet mellem Sony og Ericsson røg desværre i vasken, men heldigvis har Sony stadig mod på at lave mobiler. Deres nyeste topmodel, Xperia S, fortsætter faktisk, hvor de slap, og det er vi glade for. Xperia S har en skærm på 4,3" med 1280 x 720 pixel, og den ringer badevægten op på 144 gram. Du kan få den i sort eller hvid, men lige meget hvad du beslutter dig for, så får du altid Playstation certifikationen, Android-styresystem, kamera på 12 megapixel og en dual-core-processor på 1,5 GHz.

ANNONCE
Nu kommer de fedeste mobiltelefoner
Samsung Galaxy Beam

Som Samsung også havde lovet, så præsenterede de ikke deres længe ventede Galaxy S III på Mobile World Congress. I stedet fik vi Galaxy Beam, der er en mobil med indbygget projektor. Det er helt sikkert noget, vi kommer til at se mere til i fremtiden, og selvom det godt kan virke som en gimmick, så er vi faktisk ret vilde med idéen. Udover projektoren falder man ikke ligefrem bagover af specifikationerne. 4" skærm med 800 x 480 pixel, kamera på 5 megapixel og 8 GB indbygget lagerplads. Faldt du lige i søvn der?

ANNONCE
Del

Seneste nyt