Magasinet M!

Nul sex

Ingen snak, ingen sex... hvad smukt er der i det!

"Hvorfor spilde sin tid på grimme piger som man alligevel ikke er interesseret i?" Sådan sagde Robert Hintze, da han startede sin datingportal, Beautifulpeople.dk.

I samme ombæring sagde han: "Og på fortovet ser man beviserne gå hånd i hånd. Det er sjældent, man ser kærester, hvor den ene er smuk og den anden grim."

Hvad fanden er det for en omgang vrøvl. For hvad vil det sige at være smuk og attrådig for det andet køn. Robert Hintzes udtalelser beviser, at der blandt os findes rigtig mange mennesker, som går efter det perfekte - i hvert fald med hensyn til det ydre. Men hvad så med det indre? Hvad med kærligheden?

Har det ikke mere nogen betydning, hvem vi er som mennesker, er det ligegyldigt at man er fornuftig og tænker pragmatisk? Kan det virkelig passe, at man i disse tider, hvor alt drejer sig om, at vi skal være lige og vi skal respektere hinanden som vi er, der stræber man efter et smukt ydre og intet andet?

Hvem bedømmer om man er smuk eller grim, findes der grimme mennesker i denne verden? Det vil de fleste nok sige ja til, men kan et smukt indre ikke opveje det som mange vil betegne, som grimt?

Piger gør det og mænd gør det, kigger på udstrålingen og blander det med fedt tøj, blot for at tage totalt fejl af ordet, smuk! Man skifter lagner 3 gange om dagen, kan ikke blive udfordrende nok, den gode gammeldags romantik kan næsten ikke overgås for tit, tingene kan ikke have for meget erotik over sig og alt skal være så pokkers eksotisk. Man boller løs i flere måneder og svælger i hinandens ord om evig kærlighed, den eneste ene og en strålende fremtid. Og så er det man når til den fase, hvor man er sikker i sin sag, kærligheden ved ens side er nu sikker i folden og der slækkes mere og mere på lækkerierne. Man glemmer at sige, jeg elsker dig, man glemmer at barbere sig, mascaraen under øjnene kan sgu få lov til at hænge hele søndagen og roser kan hun satme få en anden dag, for hvem gider gå ud i regnvejr.

Drenge, det er nu pigerne begynder at kigge på jeres kammerater, på kollegaer, venner og andre gode og smarte "emner", når de er i byen med veninderne. Og en ting er sikker, du får ikke mere sex.

Hvem fanden gider at kysse en krop, der stinker af sved, hvem gider at stikke tungen ind i en hvidløgsbefængt mund, hvem gider se dig i beskidt tøj, og hvilken pige gider sidde og se fodbold sammen med dig hver eneste weekend, for at skulle smide tøjet i en fart efter kampen, blive pumpet og så ahhh.. han strækker sig, går i bad og ser lidt mere tv, og ringer efter endnu en pizza.

Hvis du ser godt ud og virkelig er en smart fyr, så lad for alt i verden være med at droppe din træning, den smarte frisure, det lækre tøj, og de romantiske stunder. Det var det hun faldt for, altså er det dét hun vil have. Vær den du var dengang, og du får masser af sex. Men glem ikke fornyelsen, den er vigtig i dagligdagen, og i sengen. Selv for en smart frits.

Andre piger går efter det mere sikre her i livet. De ser slet ikke på udseendet som sådan. Men hæfter sig ved hans kompetencer, interesser og personlighed. For denne type piger er det vigtigere, at man engang i fremtiden kan leve en sikker tilværelse uden de store økonomiske problemer, med en bil i garagen, et hus og et godt, og sikkert arbejde. De går efter de sikre typer, med hjernen på rette plads og værdier, der langt de fleste gange drejer i retning af kulturrelle oplevelse, og betydningsfulde, små, ting i hverdagen.

Et gammelt ordsprog siger "Størst af alt, er kærligheden". De ord må jeg tilslutte mig, men selv om en pige føler en enormt stor kærlighed for dig, kan lysten til dig sagtens forsvinde. Hvis du ændrer dig markant, til en type som hun egentlig ikke bryder sig om, så mister hun lysten til dig, hun vil ikke mere føle sig tiltrukket af dig som person. Mange mænd glemmer, at hun ikke faldt for den nytillagte ølvom, og det fedtede og efterhånden alt for lange hår.

Kærlighed må være, at man giver noget af sig selv til et andet menneske. Viljen til at glæde andre, være oprigtig og ærlig. Det er smukt!

Vi skal dog ikke forveksle sexuel kærlighed med social kærlighed. Den sexuelle kærlighed, er den kærlighed, man finder i et forhold mellem mand og pige. Det sexuelle er unikt og deles ikke med andre. Den er "reserveret" til en person, et forhold, og er i sin natur uselvisk. Den sociale kærlighed derimod, er en anden størrelse som sagtens kan deles mellem flere personer. Her skelner man ikke mellem religion, race, kultur og nationalitet. Man kan sige at den er betingelsesløs.

Gennem hele livet søger vi efter kærligheden, som ofte er forbeholdt den eneste ene. Vi forelsker os i dem vi tror kan opfylde alle vores behov. Men som Deepak Chopra siger i sin bog - Vejen til kærlighed- "... i mange af livets forhold er kærligheden blevet en handelsvare: Hvis du giver mig tryghed, giver jeg dig ømhed, hvis du giver mig prestige, giver jeg dig sex...."

Vi forlanger, kræver og forventer, uden at tænke på om vi selv kan leve op til disse "manualer", som vi konstruerer inde i vores hoveder. Vi vil have noget smukt, det værende udseende eller blot et smukt sind. Det må være op til den enkelte at bedømme hvad ordet, smuk, dækker over.

Mange tænker ikke rigtig over om det forhold de ønsker sig er det helt rigtige, og laver også en masse krumspring før den rigtige dukker op i ens liv. Det er sundt at høste erfaringer, men det kræver også personlig ransagelse, depressioner og vrede, hvis man arbejder med det, hvilket man bør for at være oprigtig over for sig selv.

Den, der hurtigt får sine behov dækket i et forhold vil holde lidt igen, men også få "magten" i forholdet. Hvorimod den, som ikke får sine behov dækket, vil begynde at kræve, fordi der virkelig mangler noget. En sprudlende vulkantur er begyndt. Den ene føler sig presset og den anden føler sig forsømt.

I starten af et forhold kan du føre lange dybe og intime samtaler med pigen, samtidig med, at I taler om helt almindelige ting, og nærmest svæver på en sky i den forventning, at dét her bare er præcis det du har venter på. Inden længe bliver du noget mere mut, stille og kommer kun med korte svar. De dybe samtaler findes ikke mere. Du begynder måske, at føle, at du ikke får nok sex, at hun taler for meget og dominerer alle samtalerne. Du ved pludselig ikke hvad du skal sige og har svært ved at small-talke. Du kan ikke være dyb og nærværende når du hele tiden bliver kritiseret for dine meninger. Det gør, at du får svært ved at forsvare dig når du angribes.

Efterhånden vil du tage afstand fra hende og du får svært ved at forklare hvorfor det pludselig er sådan, for tit opdager du det slet ikke. Det er en ganske naturlig følelse og reaktion. Alligevel passer du på med at vise hende din irritation og kritiserer hende ikke. Du bliver ved med at være lige så sød og diplomatisk som du altid har været, og taler hende bogstavelig talt efter munden. Hvis du pludselig siger din mening vil hun helt sikker sige: Hvor er du dum at høre på - Det passer overhovedet ikke - Du tager altså helt fejl. Som et lyn fra en klar himmel føler du, at du har blottet dig under de dybe samtaler I havde i starten. Du føler dig hånet og ubetydelig, at du ikke mere kan ligestille dig med hendes åbenhed. Mænd taler af natur om de ting som de har forstand på, derfor beskytter de sig selv ved at blive "mundlamme" når samtalerne drejer hen på parforholdet.

Det er tit her det går helt galt. Mange piger kender ikke denne svaghed hos manden og begynder at føle sig forsømte. Han gider jo ikke tale med mig! Og i et forsøg på, at det hele skal lykkes bruger piger mere voldsomme midler, men det virker altså ikke. Piger forventer virkelig, at mænd er omsorgsfulde og lyttende i enhver henseende, at han tager initiativ uden at hun opfordrer ham til det. Piger forstår ganske enkelt ikke, at mænd ikke er tankelæsere. De regner virkelig med, at han har forstået, hvad det er hun ønsker sig. Det gør mænd bare ikke. Man skal fortælle dem det og vise dem det. Mænd og piger lever i to helt forskellige verdner.

Piger glemmer at rose og juble af begejstring når han gør noget godt. Piger glemmer at være positive omkring de ting de ønsker fra manden. I stede for bliver han kritiseret.

Det er en af grundene til, at du pludselig ikke får mere sex. Hun føler sig forsømt. Du må fortælle hende hvad du vil have, hvad du tænker og føler. Lad være med at give efter, lad være med at acceptere det, når dine holdninger manes i jorden, bare fordi hun taler og taler, uden du kommer til orde.

Vær ærlige over for hinanden. Det kan gøre forbandet ondt, men det er ikke så svært, hvis man tør. Og pludselig vil hun føle at du virkelig er der, og du får igen sex i stor stil, og hvad er smukkere end kærligheden mellem to elskende.

ANNONCE
Del

Seneste nyt