Underholdning

Numsen i fokus: Hailey Bieber overlader ganske lidt til fantasien på nyt foto

Det er officielt sommer, hvert fald der hvor Hailey Bieber er. Den 29-årige supermodel og hustru til popikonet Justin Bieber har netop delt et selfie, der får de fleste til at glemme alt om det danske forårsvejr. Iført en mikroskopisk gul bikini viser hun kurverne frem i parrets luksusvilla.

Hailey poserer selvsikkert i køkkenet, mens solens stråler rammer de rigtige steder, og hun har kun én ting at sige til sine millioner af følgere.

“Det er sommer.”

Selvom hun ser knivskarp ud, afslører billederne også et glimt af det afslappede luksusliv; på den gigantiske fladskærm i stuen kører der nemlig tegnefilm med Nuser (Snoopy).

En dag ad gangen med Justin

Selvom hun jævnligt smider tøjet for kameraet, er Hailey blevet mere privat, efter hun og Justin bød deres søn, Jack Blues, velkommen i august 2024.

I et nyligt interview med GQ fortæller hun, at de passer ekstremt godt på deres lille familie.

“Vi tager en dag ad gangen. Vi er begge meget beskyttende over for vores søn, og det kommer ikke til at ændre sig. Vores liv er meget offentligt, så vi tager de udfordringer, der kommer, når de kommer,” forklarede hun.

Kampen mod helbredet

Det er dog ikke altid ren glamour for den smukke model.

Hailey har været hudløst ærlig omkring sine kampe med helbredet, specifikt cyster på æggestokkene.

Hun har tidligere delt billeder af sin mave og fortalt fans, at hun kæmper med smerter og oppustethed.

I 2022 havde hun en cyste på størrelse med et æble, hvilket fik rygtemøllen til at eksplodere med graviditetsgæt.

Dengang satte hun skabet på plads og mindede folk om, at alt ikke altid er, som det ser ud på de polerede billeder.

Underholdning

Se flere artikler