Magasinet M!

Ny Alene Hjemme-teori: Var Kevin McAllisters far kriminel?

Nyt lys på den gamle klassiker fra 1990'erne.

Alene Hjemme fra 1990 er en film, man aldrig bliver træt af at se.

Folk ser den endda så ofte, at de ender med at opdage nye ting - eller finde på nye ting, fordi de måske har tænkt lidt for meget over nogle detaljer, man måske ikke bør lægge vægt på i 90'er-film.

Anyways, en ny teori er kommet på banen, hvor en Reddit-bruger er overbevist om, at Kevins far er kriminel - eller i hvert fald arbejder med lyssky forretningsaftaler.

Det starter på denne måde:

Vi ser Harry klædt ud som betjent, hvor han træder ind i huset for at undersøge mulighederne. Her mødes han af Peter, hvor han med det samme er ret defensiv. Ud af det blå siger han "am I in some kind of trouble, officer?", og ser helt forkert ud i hovedet. Mærkelig adfærd.

Og så er der hele affæren med faderens arbejde - hvad i alverden har han af job, når man tænker på, at han har råd til at hive hele familien med på så grande en ferie. Og ikke mindst deres famøse hus. Desuden har han fem børn og en kone, som ikke virker til at arbejde. 

Senere snakker tyvene om, at deres hus er "The Silver Tuna" - aka. den helt store jackpot. De har bevidst udpeget nabolaget som det rette sted at røve - fair nok, det giver mening i forhold til, at vi nok befinder os i det rige kvarter. Men hvorfor lige McAllister-huset, hvis ikke de vidste noget om ham, vi ikke gør?

Udefra ligner det jo alle de andre huse på vejen..

En sidste detalje bliver pointeret i forhold til Alene Hjemme 2, hvor Kevin holder faderens taske og ender med at forsvinde fra dem igen.

I tasken finder han svimlende mange dollars i kontanter - og her snakker vi altså 90'erne. En tid hvor man brugte rejsechecks, og når man tænker på, at de ikke skulle rejse uden for USA, men bare til Florida, så giver det ikke nogen mening at have så mange kontanter.

Med mindre man er kriminel og ikke kan hvidvaske så mange penge!

Hvad siger folket?

ANNONCE
Ny Alene Hjemme-teori: Var Kevin McAllisters far kriminel?
Del

Seneste nyt

Annonce