Ny drukleg med oppustelige pikkemænd kan afgøre, hvem der er alfahannen i jeres herregruppe
Hvem vil du udfordre?
Er der også af og til lidt for meget testosteron i luften, når alle drengene er samlet?
Så kan du nu få frit løb for dine alfahan-komplekser på en ordentlig måde, uden at det koster en håndfuld fortænder eller et venskab.
I skal bare udfordrer hinanden i Cock Fight!
Og inden I begynder at smide buksetøjet og hiver pølserne frem - så snakker vi altså oppustelige pikkemænd, som agerer sværd i en heftig duel.
Duellen går så ud på, at den der først formår at banke den andens pik af kroppen først, har vundet - de oppustelige medisterpølser er sat fast omkring taljen med velcro.
Og alle kneb gælder, når det handler om at fælde modstanderen - og skulle den blive lidt slap undervejs?
Så kald en makker ind for at blæse i trompetten. Så bliver den stiv igen!
Garanti for alfahan-dominans - hvis du altså kan holde masken.