Motor

Ny farraket: BMW M3 Touring

Mangler du en stationcar med masser af trækkraft?

Ny farraket: BMW M3 Touring
BMW M3 Touring
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 22. juni 2022
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede

Selvom bilen officielt først har premiere på Goodwood Festival of Speed, har BMW allerede tyvstartet i delingen af deres nye M3 Touring. 

Og vognen kan selvfølgelig også køres af mor – eller folk uden børn…

Det er første gang, at BMW M3 kommer i Touring/stationcarudgave, og så kan man altså selv vurdere om man er til Sedan, Coupé eller den nye sag her. 

BMW M3 Touring
BMW M3 Touring

M3 Touring er større end sedan-udgaven – 85mm længere, 76mm bredere og 4mm lavere – bagagerummet kan derfor håndtere 500 liter – eller 1510 med bagsæderne klappet sammen. 

Under motorhjelmen er M3 Touring identisk med de øvrige M3'ere, det er med en 3-liters sekscylindret benzinmotor, der kan trække op til 7200 omdrejninger, og yder 510 hestekræfter med et drejningsmoment på 650 Nm. 

Bilen er udstyret med ottetrins M Steptronic atuotmatgear – og så er der aktivt differentiale på bagakslen, så man kan låse firehjulstrækket med flere kræfter på baghjulene. 

0-100 km/t er overstået på 3.6 sekunder, mens 200 km/t nåes på 12.9 sekunder. 'Standard' er bilen begrænset til 250 km/t, men med 'M Driver's Package' bliver den flyttet til 289 km/t og en omgang køretræning hos BMW Driving Experience. 

Produktionen af den nye BMW M3 Touring starter i november og de første modeller kan lande på de danske veje ved udgangen af 2022. Priserne er endnu ikke annonceret.

BYD præsenterer ATTO 2: Ny kompakt SUV til bykørsel og beyond

Læs også: BYD præsenterer ATTO 2: Ny kompakt SUV til bykørsel og beyond

Nu kan du få MG4 Electric Luxury til kun 219.999 kroner

Læs også: Nu kan du få MG4 Electric Luxury til kun 219.999 kroner