Magasinet M!

Ny farraket: BMW M3 Touring

Mangler du en stationcar med masser af trækkraft?

Selvom bilen officielt først har premiere på Goodwood Festival of Speed, har BMW allerede tyvstartet i delingen af deres nye M3 Touring. 

Og vognen kan selvfølgelig også køres af mor - eller folk uden børn...

Det er første gang, at BMW M3 kommer i Touring/stationcarudgave, og så kan man altså selv vurdere om man er til Sedan, Coupé eller den nye sag her. 

ANNONCE
BMW M3 Touring - Ny farraket: BMW M3 Touring BMW M3 Touring

M3 Touring er større end sedan-udgaven - 85mm længere, 76mm bredere og 4mm lavere - bagagerummet kan derfor håndtere 500 liter - eller 1510 med bagsæderne klappet sammen. 

Under motorhjelmen er M3 Touring identisk med de øvrige M3'ere, det er med en 3-liters sekscylindret benzinmotor, der kan trække op til 7200 omdrejninger, og yder 510 hestekræfter med et drejningsmoment på 650 Nm. 

Bilen er udstyret med ottetrins M Steptronic atuotmatgear - og så er der aktivt differentiale på bagakslen, så man kan låse firehjulstrækket med flere kræfter på baghjulene. 

0-100 km/t er overstået på 3.6 sekunder, mens 200 km/t nåes på 12.9 sekunder. 'Standard' er bilen begrænset til 250 km/t, men med 'M Driver's Package' bliver den flyttet til 289 km/t og en omgang køretræning hos BMW Driving Experience. 

Produktionen af den nye BMW M3 Touring starter i november og de første modeller kan lande på de danske veje ved udgangen af 2022. Priserne er endnu ikke annonceret.

ANNONCE
Del

Seneste nyt