Viralt

Ny karriere for “Harry Potter”-stjernen: Brystforstørrelse takket være Onlyfans

De fleste kender hende som den lidt småskøre og generte Lavender Brown, der var håbløst forelsket i Ron Weasley. Men glem alt om skoleuniformen og Hogwarts – den britiske skuespillerinde Jessie Cave er i dag 38 år, mor til fire og aktuel med en helt ny “profil” (og krop).

Siden de glade dage på troldmandsskolen har Jessie Cave holdt sig i gang som både forfatter og podcaster, men det er hendes nyeste projekt, der for alvor får folk til at spærre øjnene op.

I marts 2025 sprang hun nemlig ud som Onlyfans-model, så folk pludselig kunne se ‘Harry Potter-stjernen’ i et lidt andet lys

Penge for hår

I stedet for de klassiske, vovede billeder, som platformen ellers er kendt for, har Jessie valgt at fokusere sit indhold på… sit hår.

Det lyder måske mærkeligt, men hendes fans elsker det, og den ukonventionelle tilgang har vist sig at være en guldgruppe.

Nu afslører hun så, hvad en stor del af overskuddet fra “hår-pengene” er gået til. En længe ventet brystforstørrelse.

“Stolt af mit nye look”

På Instagram har den 38-årige skuespillerinde delt nyheden med sine følgere i anledning af sin 1-års dag på Onlyfans.

Hun lagde endda et billede op direkte fra hospitalssengen og lagde ikke skjul på sin begejstring over resultatet.

“Jeg er stolt af mig selv, for det er første gang i mit liv, jeg har været rigtig modig,” fortæller hun. “Jeg har haft lyst til det her altid, men jeg troede aldrig, jeg rent faktisk ville få det gjort.”

Efter at have ammet fire børn og brugt sammenlagt seks år på at amme og pumpe, følte hun, at det var tid til at gøre noget for sig selv og sin egen krop.

Og takket være de loyale følgere på Onlyfans, var finansieringen i hus, hun skriver selv, at deres bidrag har betalt for prisen på “mindst ét af brysterne”.

Fra økonomisk krise til ny indkomst

Beslutningen om at starte på Onlyfans kom ikke ud af det blå. Jessie har været ærlig omkring, at skuespillerbranchen er benhård, og at hun havde brug for en mere stabil indkomst efter næsten 20 år i faget.

Idéen om at fokusere på håret opstod ved et tilfælde under et møde med en ven, da det viste sig, at folk reagerede ekstremt stærkt på hendes frisure.

Det blev startskuddet til den niche, der nu har finansieret hendes nye look.